DATO: 19. sep. 2026
kl.: 09:00
- 16:30
20/9-2026 9-16.30
RAB TIMER: 15
PRIS: 3.600,- kr.

Massage til gravide

Underviser: Gitte Theil

At arbejde med massage til gravide er noget af det mest givende. På samme tid giver man massage til to mennesker. De gravide sætter stor pris på at komme i trygge og kompetente hænder, at kunne overgive sig, slappe af, få en pause, hvor de kan nyde sig selv og samværet med baby.

På to dage lærer du at give en fuld massage til en gravid på en måde, så den gravide er afslappet, næret og tilfreds.

Kursusindhold
– Hvad sker der i en gravid krop, og hvilke hensyn skal tages?
– Hvad skal man være opmærksom på, når man laver massage til gravide (kontraindikationer)
– Principper for gravidmassage
– Typiske graviditetsgener
– Hvordan lejrer man en gravid bedst?
– Specielle hensyn og justeringer – hvordan navigerer man i alle undtagelserne
– Du får et samtaleskema med hjem, som du kan bruge som støtte i mødet med de gravide
– Du får et omfattende kursusmateriale med hjem, incl. beskrivelse af massagerne.
– Du ser, modtager og giver to massager: En fuld gravidmassage og en gravidmassage i sideleje.
– Kurset sluttes så vidt muligt med, at du giver massage til en gravid. Vi samler op på oplevelsen sammen efterfølgende.

Alt hvad du lærer er tjekket af en praktiserende jordemoder, så du får den mest opdaterede viden.

Facebook
Twitter
Email