Zoneterapifonden af 1. januar 1984

Zoneterapifonden af 1. januar 1984 yder økonomisk støtte til mennesker med begrænsede midler, så de kan få zoneterapeutisk behandling hos en kvalificeret behandler.

En vision om at gøre zoneterapi tilgængelig

Zoneterapifonden af 1. januar 1984 blev oprettet i 1984 af Iris Serup Christensen, grundlægger af Københavns Zoneterapeutskole og en af pionererne inden for zoneterapi i Danmark.

Iris Serup Christensen havde en stærk vision om at gøre zoneterapien tilgængelig for mennesker, der ellers ikke havde økonomisk mulighed for at modtage behandlingen. For at kunne etablere fonden undlod hun i en periode at tage løn fra sin skole og anvendte i stedet midlerne til at opbygge fondens startkapital.

Den oprindelige kapital blev investeret, og det er afkastet fra denne investering, som i dag gør det muligt for fonden hvert år at uddele legater til zoneterapeutisk behandling.

På den måde lever Iris Serup Christensens vision videre gennem fondens arbejde – at gøre zoneterapi tilgængelig for mennesker, der har brug for behandlingen.

Kort om Zoneterapifonden

Stiftet: 1984 
Stifter: Iris Serup Christensen 
Formål: At yde tilskud til zoneterapeutisk behandling for personer med begrænsede økonomiske midler 
Behandling: Hos en eksamineret zoneterapeut registreret som alternativ behandler (RAB) 

Sådan søger du

Hvis du ønsker at søge støtte fra fonden, skal du udfylde fondens ansøgningsskema og vedlægge seneste årsopgørelse fra Skattestyrelsen som dokumentation for dine økonomiske forhold. 

Ansøgning og bilag kan sendes pr. e-mail eller post til: 

Zoneterapifonden af 1. januar 1984 
c/o Københavns Zoneterapeutskole 
Sankt Jørgens Allé 7, st. th. 
1615 København V 

Ansøgning kan også sendes pr. e-mail til: 
mette_sa@yahoo.dk 

Bestyrelsen behandler ansøgninger én gang om året. 

Den årlige ansøgningsfrist er 1. maj, og ansøgninger behandles i maj måned.