KURSUSUDBYDER: Fascia Release Academy
DATO: 16. dec. 2026
kl.: 10:00
- 17:00
17. og 18 december 9 - 17
STED: Slotsalléen 8, 4200 Slagelse
RAB TIMER: 23
PRIS: 5.299,- kr.

Atlas & Vagus Regulering - igennem bindevævet

Underviser: Rikke Sibast

3-dages intensivkursus · 23 timer

Vagusnerven er kroppens mest vidtrækkende nerve og en central nøgle til forståelsen af menneskets sundhed. Når den er i ubalance, mærkes det overalt — i nervesystemet, hormonsystemet, immunforsvaret og i kroppens evne til at regulere inflammation, smerte og spænding.

På dette kursus får du en grundig teoretisk indføring i vagusnervens anatomi og funktion, og en dyb forståelse for hvorfor vagusnerven er essentiel — ikke blot i din behandling, men for menneskers fysiske og mentale sundhed i det hele taget. Du lærer at arbejde direkte med den gennem blid, dyb bindevævsafspænding. Teorien er ikke mål i sig selv — den er fundamentet der giver dine behandlingsgreb retning, dybde og faglig tyngde.

Ny forskning og litteratur peger entydigt i samme retning: vagusnerven er ikke bare én nerve blandt mange. Den er det centrale reguleringssystem der forbinder hjerne, hjerte, lunger og fordøjelse — og som afgør om kroppen befinder sig i heling eller i beredskab. Læge og forsker Torkil Færø beskriver vagusregulering som fremtidens medicin og en væsentlig del af enhver behandlingsplan, uanset om klienten kommer med kroniske smerter, neuroplastiske smerter, psykiske lidelser eller fysiske sygdomme.

Det betyder konkret for dig som behandler: vagusregulering bør ikke være et tilvalg. Det bør være en bevidst dimension i din behandlingstænkning — med alle klienter.

Det lærer du — teori

– Vagusnervens anatomi
– De organer vagusnerven primært berører — og hvordan forstyrrelse her påvirker resten af kroppen.
– Det autonome nervesystems tre tilstande og polyvagal teori.
– Vagusnervens indflydelse på hormonsystemet, immunforsvaret og kroppens inflammationsniveau
– Kronisk dysregulering og dens sammenhæng med overbelastning, vedvarende spændinger og neuroplastiske smerter.
– Bindevævet som kroppens hukommelse — hvordan stress og tilknytningserfaringer lagres som spænding i vævet.
– Atlas-regionen og vagusnervens passage gennem det øvre cervikale område.
– IASP hvad er neuroplastiske smerter? 

Det lærer du — praksis

– Bindevævsterapeutisk afspænding af C1 Atlas 
– Intentionelt nakkestræk der skaber plads langs og mellem nakkehvirvlerne.
– Afspænding af fodens plantarfascia 
– Bindevævsterapeutiske tryk, strøg og stræk giver plads til aktiv vagusregulering
En komplet behandlingsprotokol med tid til at øve greb og teknikker – så du går hjem med det i hænderne, ikke bare i hovedet.
Protokollen kan bruges som en selvstændig behandling med fokus på dyb vagusregulering — eller du kan plukke enkeltgreb og integrere dem direkte i din eksisterende behandlingstilgang.

Der er max 14 deltagere på kurset, så der er tid til vejledningen og nærværende undervisning.

Tilmelding:

Via link på hjemmesiden

Kontakt:

Fascia Release Academy 
23691085
academy@fascia-release.dk

Facebook
Twitter
Email