Hovedpine og migræne med akupunktur
Dette kursus giver dig en evidensbaseret og praksisnær introduktion til behandling af hovedpine og migræne med akupunktur. Akupunktur har i flere studier vist sig effektiv til at reducere både hyppighed og intensitet af smerter og kan være et ligeværdigt alternativ til forebyggende medicin – ofte uden de bivirkninger, der følger med farmakologisk behandling.
Du får indsigt i, hvordan akupunktur påvirker centralnervesystemet og stimulerer kroppens egen smertelindring gennem frigivelse af bl.a. endorfiner og serotonin samt arbejdet med kroppens energibalance (Qi).
På kurset lærer du:
Diagnose af hovedpine og migræne ud fra både vestlig og kinesisk medicin
Praktiske teknikker i kropsakupunktur og øreakupunktur
Introduktion til elektroakupunktur og dens anvendelse i behandling
Kurset er målrettet akupunktører og akupunktørstuderende, der ønsker at styrke deres kliniske kompetencer i behandling af hovedpine og migræne.