Facebook
Twitter
Email
Fascier er bindevævshinder, der omslutter muskler, organer og andre strukturer i kroppen. De spiller en vigtig rolle i at give støtte, form og sammenhæng til kroppens væv. Fascier muliggør bevægelse ved at lade muskler glide let mod hinanden, og de indeholder nerver og blodkar.
Betydning for smerter:
Når fascier bliver stramme, betændte eller mister deres elasticitet – f.eks. på grund af overbelastning, inaktivitet eller skade – kan de begrænse bevægelse og forårsage smerter. Fasciesmerter kan opleves som diffuse, ømme eller stikkende og forveksles ofte med muskel- eller ledsmerter.
Fascievævet består af bindevævsfibre, som udgør hele kroppens arkitektur, lige fra den enkelte celle til organer, skelet, muskler og hud. Fascievævet forbinder alle kroppens dele og gør os i stand til at sanse vores stilling og bevægelser og gør, at vi kan bevæge os. Det er samtidig vores største sanseorgan, da det er godt forsynet med nerver.
Fasciebehandling i form af fasciefrigørelse er en meget effektiv kropsbehandling, fordi den ikke er voldsom, men giver vævet tid til at slippe sin spænding. Du vil opleve, at det er meget lidt anstrengende at behandle fascier, blot du har mærket hvordan du skal gribe det an.
Fasciefrigørelse påvirker hele organismen, også de psykiske processer.
På kursets 2 dage undervises der i fasciernes struktur og frigørelse i de områder af kroppen, som tit er for stramme, så du kan tilføje metoden MFR (myo-fascial release) til dit repertoire.