Kategori: Zoneterapi

Her kommer tredje og sidste kapitel i serien, hvor skoleleder Leif Nielsen deler ud af sine erfaringer og iagttagelser gennem et langt behandlerliv

NEDSUNKEN SVANG, ”PLAT-FOD”

Dette er en energisvækkelse af hele fodens bærekonstruktion. Knoglestrukturen får ikke nok tilførsel af livsenergien pga. svækkelse i korresponderende organer, hvor mellemfodsknoglerne synker ned. Det er tegn på svækket eller ikke så stærkt et nervesystem fordøjelsesmæssigt, påvirkning af nerveforsyninger til og fra CNS, og en generel svækkelse af ryg søjlens bæredygtighed. Indre organer der via nerveforsyningen ikke altid arbejder til fuld tilfredsstillelse.

Læg mærke til at de der er platfodet, oftest har en meget lige rygsøjle. En svag S bøjning, til affjedring af ryggen når man går og løber. Denne type klienter (et mønster) har ofte været meget igennem, og har oplevet en hård vej og et miljø, som har haft stor indflydelse især i området af manglende omsorg, kærlighed. De er oftest lette at få ud af fatning og er ikke så psykisk stærke. Da der i mellemfodsknoglerne sker en sænkning eller skred som skaber platfodet hed, så bør du lægge mærke til hvilke reflekser der ligger i dette område. Oftest er det den tværgående tyktarm, bugspytkirtlen, og tyndtarmen. Disse klienter lider ofte af forstoppelse, for lavt blodsukker og stofskifte-problemer, samt især lændesmerter.

Endvidere skal du altid spørge om hvordan de som barn er startet med at krybe, kravle, gå og til sidste løbefunktionen, fordi i disse første år, danner grundlag for udvikling af muskler i underbenene
som holder fodknoglerne oppe på plads i en bue. Dette er især de muskler der ligger foran og lidt på siden af skinnebenene. Disse muskler kan du sammenligne med stålwire på Storebæltsbroen som holder sænkekasserne oppe i en buet bærekonstruktion, så broen ikke falder sammen. Buen i foden skal have en fjedrefunktion, ellers kommer der stød fra jorden ved at gå op i knoglernes resonans og rammer op under kraniets inderside ved hjernen og kan give hovedpiner (dette er min hypotese). Endvidere omkring Qi funktionen, så er milten svækket (jordelementet) og er i underskud og dette påvirker bindevævsligamenter som milten har indflydelse på. Stor overvægt kan også spille ind her.

FOR STOR BUE I SVANGEN ”ATLET-FOD”

Da fodens nedre sener er overspændte og sammentrækker fodens knoglestruktur, så foden ligner en lidt overspændt bue, kan personen døje med nyreubalancer, angst og tænk på at angst, får knogler og muskler til at trække sig sammen. Dette påvirker især rygsøjlen og den er for overspændt, af en eller anden årsag. En af mulighederne er overdrevet animalsk-protein indtagelse, syredannede fødeemner, meget kød, som har en stærkt sammentrækkende effekt på bindevæv, muskler og sener. Eller kigge på det psykiske. Det kan også komme af for meget over drevet fysisk sportslig aktivitet på meget højt plan. Forkerte sko, og lidt skævheder
i hofteområdet.


Atlet-fod på det psykiske plan kan er oftest en person som er meget stærk, stor vilje, præstationsmani, vil være den bedste, den første og er ikke så glad for kritik og vil gerne være perfekt. Husk at de påstande jeg kommer med her er kun retninger du kan spørge ind til. Dette er blot mønstre som arter sig ved at have set så mange fødder i så mange år. Husk at der kan være andre årsager som du har erfaring med.

HAMMERTÆER ”FOR SMÅ SKO” HVAD TRYKKER KLIENTEN

Fysisk kan det være for små sko og er tydeligst ved ældre generation, som måske da de var barn, fik aflagte sko som trykkede tæerne nedad. Jeg sige altid at man som menneske kan gå i ”for små sko” fysisk eller psykisk og det skal man nok ikke lige sige til din klient. Der er oftest underenergi i korresponderende organer som tilhører hver enkelt tå, dog skal meridianen også have opmærksomhed, da det ofte er dem der bliver lukket af for.
De 6 meridianer der starter og slutter på fødderne er antenner ud til universet, for modtagelse og afgivelse af yin og yang energier. Tænk på at disse tæer er antenner og ved at bøje og bukke disse, så virker TV ikke (tænk på gamle antenner på hustage), så kan de ikke modtage signaler.

Storetå = milt/lever, 2. tå = mave, 4. tå = galdeblære, 5. tå = blære og nyre. Hvis alle tæer er hammertæer, da skal årsagen for det meste findes i klientens fortid, såsom pubertet eller barndom, hvor vedkommende har været igennem større følelsesmæssige begivenheder, måske traumer, sorg og mere af de sværere psykiske lidelser. Se på disse hammertæer at vedkommende trækker tæerne til sig. Muskulært hæfter 5 sener på undersiden af tæerne, og da kan man gå ind og se hvilke organ styrede muskler det drejer sig om her.
Det påvirker hovedets zoner, tænder, hovedpine samt evt. manglende energitilførsel til hjernen, dog mest i belastnings-situationer. En elev havde på begge fødder hammertæer, dog kun på 2. tå som er mavetåen, selvom den ikke var længere end de andre tæer. Hun fortalte at hun i teenageårene led meget af nervøst spisevægring, altså slutpunktet på mave-meridianen.

NEGLESVAMP

Først undersøges om der er tale om en enkelt tå eller alle tæer. Ved enkelt tå skal den eller de meridianer og tilsvarende organer undersøges. Hvis alle tæer er angrebet af svamp, så er det straks et kronisk og en dybere liggende ubalance inde i kroppen. Immunforsvaret kunne godt fungerer bedre og er støttet af læge lige medikamenter.


Neglesvamp forekommer oftest ved gentagne penicillinbehandlinger, over flere år, eller en længere periode.

Det kan også forekomme ved stor medicin indtagelse, det ses oftest hos gamle og kroniske syge mennesker.
Neglesvamp kan i sjældne forekomme hvis man arbejder i varmt miljø med meget tillukkede sko og sveder meget, så behøves det ikke at være noget der er skabt af sygdomme i ens fortid.
Neglesvamp på 1. tå er problemer med lever og milt/pancreas. 2 tå er mavesækken, 4. tå er galdeblæren og 5. tå er nyre og urinblæren.

hallux valgus

Er populært sagt en knyst på storetåens grundled, hvor der kan dannes kalkaflejringer og hård brusk omkring leddet, og tåen kan glide ud af sit grundled. Dette gør det mindre bevægeligt. Den belastede refleks påvirker halshvirvel søjlen, nakkezonen, skjoldbruskkirtlerne, nerveforsyninger ud til hals og arme. Ofte ser vi klienter med denne knyst døje med stofskiftesygdomme især på ældre mennesker. Den går også ind og kan påvirke
kommunikation og strubeområdet på et psykisk plan. På storetåens forreste led sidder der en stor sene tilhæftet, der har til formål at trykke storetåens træde blomme ned i gulvfladen, og når først leddet skrider ud imod den laterale side, da vil den store flekser-sene trække yderligere i tåens grundled, derved vil tåens
tilstand forværres yderligere.

fodsvamp

Fodsvampens placering på foden, reflekterer til tilsvarende organ oppe i kroppen. F.eks. svamp i svømmehuden imellem 4. og 5. tå, så er der tale om ørelidelser som f.eks. mellemørebetændelse, gamle høreskader og andre øresygdomme. Hvis svampen viser sig i svømmehuden imellem alle tæerne, så er immun systemet svækket.

Svamp kan også forekomme andre steder på foden, hvor du så skal læse fodens reflekszone, der fortæller dig, hvor der er ubalance oppe i kroppen. Det viser sig, at netop svamp og indkapslet betændelser hænger nøje sammen med en dysbiose, som ikke har fået lov til, ad naturens vej, at blive bekæmpet af kroppens eget
immunforsvar. Via adskillige sygdomshistorier fra egen praksis, hvor man under foden kan se disse svampede områder, hænger det nøje sammen med en gammel sygdom, som er blevet behandlet med penicillin, antibiotika. I biopati-Naturopati sygdomsopfattelse, sker det at betændelsen bliver indkapslet. Ja, selv mellemørebetændelse der er blevet behandlet for mere end 25 år siden, kan være indkapslet, og når de får zoneterapi, blusser den op igen også selv om klienten helt har glemt, at de har haft sygdommen.

Det er tankevækkende. Nu er kroppen begyndt ad naturens vej, at ville rydde op i ubalancen. Zoneterapien er et ”Sandhedsserum, ” og bringer ubalancer frem til overfladen igen for at blive synlig og at klienten kan begynder at arbejde med egen sundhed på fysisk og psykisk plan med hjælp fra zoneterapeuten.

Kilde: Zoneconnection, blad 1 2023

Del på:
Facebook
Twitter
Email