Kategori: TKM

I traditionel kinesisk medicin (TKM) repræsenterer vandelementet vinteren og er forbundet med organerne nyre og blære. Vand elementet symboliserer hvile, fornyelse og nedadgående bevægelse, og er forbundet med frygt og angst (når i vi er ubalance) og mod og selvtillid (når vi er i balance). 

er det til forandring?

Man kan give sig tid. Og tage sig tid. Tiden kan ile eller snegle sig af sted. Være gået, være på vej eller gå i stå.
Hvad laver jeg, mens tiden går? Udnytter jeg den rigtigt? Er jeg tilstede i mine gøremål, eller flyver mine tanker andre steder hen, kredser om i går eller i morgen?

Vinterens mørke og kolde dage mærkes nu udenfor og vi inviteres til at komme ned i tempo og rettet blikket indad, mærke efter og stille sig selv spørgsmål som:

  • Er der plads til forbedringer
  • Er jeg opmærksom nok på mine omgivelser og ikke mindst mig selv
  • Giver jeg tid nok til det væsentlige i mit liv

sådan takler du vinteren

Udover at rette blikket indad og ændre de ting du har indflydelse på, kan du også styrke dit vandelement ved, at holde dig varm med lag-på-lag tøj og undgå træk, samtidig med at du styrker kroppen indefra, spis farverigt og sæsonbetonet: Vælg masser af frugt og grønt rigt på C-vitamin og antioxidanter, som hjælper med at bekæmpe infektioner. Vintergrøntsager som kål, gulerødder og rodfrugter er ideelle og selvom vinterkulden ikke ligefrem indbyder til gåture, vil motion, natur og frisk luft give dit humør og energi-niveau et boost. Så find hue og handsker frem og tag en tur i skoven.

Prioritere din søvn.

Når vi nu ikke kan gå i helt vinterhi, kan du i stedet gå tidligt i seng og sørge for at få ekstra meget hvile. Prioriter 7-9 timers kvalitetssøvn hver nat. Tilstrækkeligt med søvn har afgørende betydning for dine mange cellers velbefindende. For lidt søvn påvirker i allerhøjeste grad din mentale ydeevne, såsom hukommelse, kreativitet, indlæring og generel skarphed

urter der kan styrke dig igennem vinteren

Krydderurter styrker immunforsvaret, fordi de indeholder naturlige vitaminer og mineraler, og de er derfor gode at anvende i maden.

I vinterhalvåret er der mere begrænsede muligheder for at hente friske krydderurter i haven. Nogle krydderurter er enårige og forsvinder når frosten kommer, men urter som salvie, timian og oregano – beholder bladene om vinteren, og her du hente friske blade året rundt.

Salvie

Timian

oregano

Tåler frost og kan overvintres i haven eller i drivhus

Næringsstoffer i Salvie

  • A-vitamin: Vigtig for synet, huden og immunforsvaret.
  • K-vitamin: Bidrager til blodkoagulation og knoglesundhed.
  • C-vitamin (små mængder): Antioxidant, der understøtter immunforsvaret.
  • Kalcium: Støtter knogler og tænder.
  • Magnesium: Vigtigt for muskelfunktion og nervesystemet.
  • Jern: Bidrager til dannelsen af røde blodlegemer.

Salvie er godt for:

Mundhygiejnen – kog noget salvie med vand og lad afkoget køle og gurgle munden med salvie

Overgangsalder symptomer – nogle oplever en lindrende effekt mod hedeture. Drik 1-2 kopper salvie te om dagen.

Renser hjemmet – i shamanistiske ceremonier, bruges salvie som en populær røgelse til at ”rense” hjemmet, personer og ting for negative energier.

Tåler frost og kan overvintres på friland i veldrænet jord

Næringsstoffer i timian

  • C- vitamin: Antioxidant, der understøtter immunforsvaret.
  • A-vitamin: Vigtig for synet, huden og immunforsvaret.
  • K-vitamin: Understøtter blodkoagulation og knoglesundhed. 
  • Jern: Bidrager til dannelsen af røde blodlegemer.
  • Kalcium: Støtter knogler og tænder.
  • Mangan: Spiller en vigtig rolle i kroppens stofskifte.
  • Kalium: Vigtigt mineral for kroppens funktioner
  • Antioxidanter: Beskytter celler mod skader fra frie radikaler.

Timian er godt for:

Slimløsende – kan hjælpe mod hoste og forkølelse ved at løsne slim og mindske inflammation i luftvejene. 

Betændelsesdæmpende -har antiinflammatoriske egenskaber, der kan virke dæmpende på betændelsestilstande. 

Antimikrobiel effekt – de æteriske olier i timian, især thymol, kan virke bakterie- og svampedræbende. 

En robust flerårig, der kan overvintres i haven

Næringsstoffer i oregano

  • C-vitamin: Antioxidant, der understøtter immunforsvaret.
  • A-vitamin: Vigtig for synet, huden og immunforsvaret.
  • K-vitamin: Understøtter blodkoagulation og knoglesundhed. 
  • E-vitamin: Findes i høje mængder, specielt i tørret oregano.
  • B-vitaminer: Indeholder bl.a. B1-vitamin. 
  • Jern:  Bidrager til dannelsen af røde blodlegemer.
  • Mangan: Spiller en vigtig rolle i kroppens stofskifte.
  • Kalcium: Støtter knogler og tænder.
  • Kalium: Vigtigt mineral for kroppens funktioner 

Oregano er godt for:

Fordøjelse– stimulerer galdeblæren, hvilket øger galdeproduktionen og hjælper på fordøjelsen

Immunforsvaret- Oreganoolie indeholder stærke antioxidanter og har antimikrobielle og svampedræbende egenskaber, der kan styrke immunforsvaret. 

Hudpleje– Oreganoolie kan anvendes til at lindre hudproblemer. Det kan også bruges mod muskelsmerter og kramper i massageolier. 

Kilde: ZoneConnection Terapeutforening (ZCT) af Dorthe Lambæk og Anette Hansen

Del på:
Facebook
Twitter
Email