WHO: Akupunktur er velegnet til...

Akupunkturen har gennem mange år vist flotte resultater ved en lang række sygdomme og i 1979 erklærende WHO – verdensorganisationen, akupunkturen velegnet til at blive afprøvet i forhold til en lang række specifikke lidelser, blandt andet:

  • Bihulebetændelse
  • Forkølelse/influenza
  • Astma/allergi/eksem
  • Diaree/ forstoppelse
  • Urinvejslidelser
  • Endometriose
  • Menstruationssmerter
  • Hovedpine/migræne
  • Ansigtslammelse
  • Frossen skulder/Iskias/Tennisalbue/slidgigt/leddegigt
  • Og mange flere…
Blå blomsterny

Akupunkturens historie går mere end 4000 år tilbage. I Kina har man fundet tegn på, at man kendte til akupunkturpunkterne ca. 2000 år før vores tidsregning.

Akupunkturens filosofiske lære baseres på vekselspillet mellem to modsatte principper, YIN og YANG, der styrer mennesket. Så længe de to faktorer er i balance, er mennesket sundt og rask. De gamle kineser fandt ud af, at sundhed opretholdes af den energi, der strømer gennem bestemte kanaler i kroppen også kaldet meridianer.

På meridianerne er der nogle akupunkturpunkter, hvor energien er særlig nem at kontakte og ved at påvirke disse punkter kan man genoprette balancen i kroppen.

Selve behandlingen

Akupunktøren starter med at spørge ind til dine symptomer for at kunne stille en diagnose. Derefter kan selve behandlingen begynde.

Du kan ligge eller sidde på briksen. Akupunktøren placerer små tynde nåle forskellige steder på kroppen, alt efter diagnose. Nålene virker som små antenner, der trækker energien hen, hvor der er behov. Det gør ikke ondt at sidde eller ligge med nålene, men det kan forekomme at du mærker, kløe, snurren, prikken og/eller varme. Selve behandlingen varer typisk fra 30 til 45 min.

Reaktioner

Reaktioner kan være forskellige, så det er ikke muligt helt at forudsige kroppens måde at reagere på, da reaktionerne er individuelle. Nogle typiske reaktioner kan dog være en eller flere af følgende:

  • Træthed/afslappethed
  • Svimmelhed
  • Stærkt lugtende afføring og/eller urin
  • Opblussen af gamle symptomer
  • Fornyet energi
  • Øget tørst

Disse reaktioner skal dog ikke ses som en forværring af kroppens tilstand, men mere som et tegn på at behandlingen har sat en proces i gang og at bedring er på vej. Hvis du er i tvivl om dine reaktioner efter behandlingen, så kontakt din akupunktør.

For at hjælpe denne proces, er det vigtigt at drikke rigeligt med vand, så affaldsstofferne kan udskilles.