Her er miniguiden til dig, der er sanke-novice – eller måske garvet natur elsker, men mangler af smage på al den vilde natur, der skyder op i din grøftekant eller ”forkerte steder” i din have
AT SANKE OG spise af de vilde planter omkring os er ikke forbeholdt natureksperter og Michelin-kokke. Med lidt vejledning, øvelse og gode råd er det bare med at fylde kurven og mærke suset ved at sætte tænderne i det, der bare ikke kan lade være med at gro.
Vi har lånt inspiration fra udgivelsen SANK af Johanne Stege Bjørndahl og Julie A Swane. Spis af Naturens Køkkenhave. Her kan man få overblik over årstidens attraktive naturlige ingredienser til salatskålen. Og råd til hvordan du kan blanchere og bruge i supper og sammen kogte retter.
At sanke er at ”oplede”, søge, samle (ved at plukke, pille, optage) navnlig i henhold til frugter, blomster og lignende.
Kilde: Ordbog over det danske sprog


Mælkebøttesalat
Brændenældesaft
Ingredienser
- 300 g spæde mælkebøtteblade
• 1 håndfuld friske bellis (Tusindfryd)
• 2-4 tykke skiver lyst brød
• 1 fed hvidløg og 1 spsk olivenolie
Fremgangsmåde
- Rens og skyl mælkebøtteblade og bel
lisblade grundigt. - Gem bellisblomsterne til pynt
- Gnid brødet med det overskårne fed
hvidløg og skær skorperne af. Rist i
grove tern på en pande med olivenolie. - Pisk en dejlig dressing sammen og vend
den med salat og brød.
Kilde: alt.dk
Ingredienser
• 2 æbler
• ½ økologisk citron med skræl
• 2 store håndfulde brændenælder
Fremgangsmåde
- Det kan være en god idé at bruge hand
sker, når du plukker brændenælderne.
Når høsten er i has, kan du med fordel
bruge en pølsetang til at komme dem i
juicemaskinen. - Skyl og rens alle ingredienser og kom
dem i en juicemaskine. - Tilsæt 1 spsk. Kvalitetsolie og et par
isterninger til den færdige juice.
Kilde: higonlife.dk

HUMLE
Villig klatreplante, der er smuk, men ikke altid velkommen i prydhaven. Humleskud er lækre
som tilbehør. Blancher dem let og vend dem i smør. De er meget aromatiske og har en kraftig bitter eftersmag. Du kan også tørre dine humleskud i ovnen ved 55 grader i nogle timer.
STRANDVEJBRED
Vokser på stenstrande og strandenge. Strandvejbred er salt, sprød og saftig og bladene kan blancheres hele. Må ikke forveksles med Strand Trehage, der under visse forhold kan være giftig, men som ”advarer” med en kraftigt duft af frisk koriander.
BRÆNDENÆLDE
Den friske urt minder om krydret spinat og kan bruges på samme måde. De skyllede skud kan holde sig nogle dage i køleskab, men hvis de blancheres kort, kan de presses til små kugler og fryses som spinat. De friske blade giver en virkelig god grøn kop te. De høstede brændenælder kan hænges til tørre på et tørt og luftigt sted. Når de er tørrede brænder de ikke.
STRANDKÅL
Strandkål vokser på grusede og stenede strande med tang, der er skyllet op. Det er en stor og busket plante med store krusede, glatte, kødfulde og blåduggede blade. Det ligner forvokset grønkål – og blomsterne små mini brocoli. De ny-udsprungne blade smager kraftigt af kål med en smule bitterhed. Strandkål er lækkert smørstegt med hvidløg,
men også i varme retter og rå kostsalater.

Af Mette Andersen, Zoneconnection blad 2/2022