Pas på dig selv, mens du passer på andre
Konflikter er ikke noget vi kan eller skal undgå. Heller ikke i terapeut-klient forholdet. En nøgle til at
undgå udbrændthed er at kende sin egen konfliktstil og opdage, at ‘sag’ og relation altid hænger sammen
Af Line Rodsten, psykoterapeut og frivilligleder på Center for Konfliktløsning
Når man vælger at blive terapeut og behandler, er det ofte ud fra et ønske om at hjælpe andre med at få det bedre. Det er det menneskelige møde, den enkeltes heling og udvikling, der giver jobbet mening.
Mange klienter er ikke vant til at blive rørt ved eller blive mødt af et menneske, der vil og kan lytte og tage symptomer, bekymringer og historik alvorligt. Det kan lukke op for store følelser og sårbarhed, så selvom man som behandler har fokus på det fysiske, følger der også ofte psykiske reaktioner med, som kræver
indsigt, empati, selvregulering og ikke mindst grænsesætning.
Som behandler kommer man tæt på sine klienter både fysisk og psykisk og hver gang vi gør det bringer vi en del af os selv i spil og med ind i mødet. Det kan ikke være anderledes
Men dermed er der også en risiko for, at vi selv kan rammes og rystes i mødet med klienter, der reagerer voldsomt, bliver vrede, grænseoverskridende eller blot deler historier, der går tæt på vores egen. Sker det ofte uden at vi får sagt fra eller efterfølgende får støtte fra kolleger og familie – ja, så dræner det.
Ubearbejdet = stress
Jeg har prøvet det selv og oplevet det hos kolleger et utal af gange i min tid som lærer, socialarbejder, frivillig og psykoterapeut. Set, hvordan professionelle hjælpere bringer sig selv i spil igen og igen, og som til sidst ender med at brænde ud med stress, depression, angstanfald osv.. Når jeg holder mit foredrag om ‘at passe på sig selv, når man passer på andre’ er det ud fra et ønske om at vi, der ønsker at hjælpe andre med at tackle deres liv bedre og sundere, holder til det i længden. Det kan man nemlig lære uanset, hvem man er ved at støtte sig til en række forskellige værktøjer og forståelser, der bl.a. er hentet i viden om konflikter
”Som behandler kan man blive
ramt i at skulle sætte grænser for et
andet menneske, der appellerer.”
Når professionelle hjælpere bliver ramt handler det ofte om tre ting:
- Klientens problemer eller historik kommer tæt på ens egen historie, og det bliver svært at skelne egne følelser fra klientens. Den eksterne konflikt rammer nogle strenge i behandleren, en indre konflikt. Kravet er ubønhørligt. Uanset hvilke følelser, klienten måtte vække, forventes det at man er – ikke upåvirket, men professionel.
- Klienten har svært ved selv at sætte grænser for kontakten og deler eller beder om hjælp til mere, end relationen behandler-klient kræver. Som behandler kan man blive ramt i at skulle sætte grænser for et andet menneske, der appellerer om hjælp.
- Klienten bliver krænkende over for behandleren. Enten i frustration over behandlingen eller behandlerens krav til klienten. Eller fordi behandleren har sat en grænse over for klienten, som indikerer at der er grænser for deres relation.
Konflikter er et vilkår
Konflikter er ikke noget, vi hverken kan eller skal undgå. Tværtimod kan konflikter være med til, at vi bliver tydelige på vores egne behov og grænser, og når vi er i konflikt kan vi få muligheden for at forandre os selv og vores relationer, hvis man lærer at håndtere dem korrekt
I alle de tre typiske tilfælde, jeg skitserede tidligere, handler det om, at der er forskellige oplevelser af forholdet mellem behandler og klient. Med et konfliktfagligt blik taler vi om, at der både er en sag og en relation, og at det ofte er i balancen mellem de to dele at konflikter opstår
Først og fremmest kan man derfor prøve at ’spotte’, hvad der er hvad. Hvad handler konflikten konkret om? Ved at tydeliggøre og blive enige om, hvad der er selve ‘sagen’, kan man indgå konkrete aftaler og løsninger
Jokeren er, at hvis man stopper opklaringsarbejdet her og ikke tager relationen alvorligt og finder ud af, hvad det har ramt i én af vrede, utryghed eller skamfølelse, risikerer man nye konflikter eller ubehag hver gang, den pågældende klient kommer.
Den professionelle hjælper
At være professionel hjælper betyder, at du med din viden, færdigheder og personlige egenskaber yder hjælp og støtte til et andet menneske. Det er en asymmetrisk magtrelation, som bl.a. kommer til udtryk ved, at der er ‘en ydelse’ mellem dig og den anden. Som professionel hjælper kan du både være professionel og personlig i relationen til den anden, men den private dimension holdes borte fra relationen.
Få kollegers hjælp til grænserne
Det er klart, at man som professionel ikke skal læsse sine private følelser i hovedet på sine klienter, så for at håndtere den relationelle side af konflikten, er det en rigtig god ide at tale det igennem med kolleger, venner og familie (selvfølgelig inden for tavshedspligtens rammer). Hvad ramte mig, da klienten gjorde det og det? Hvordan fik jeg det imens eller bagefter? Har klientens reaktion mindet mig om ’gamle’ relationer? Kan indebære at man, om nødvendigt, får formuleret et budskab til klienten, der tydeliggør, hvor den professionelle
og personlige grænse for relationen går.
Hvad er din konfliktstil?
I nogle forløb er det nødvendigt, at man som behandler giver sine klienter en tilpas forstyrrelse, så de måske presser sig selv lidt mere, end de ellers ville. Det kan skabe modarbejdning og utilfredshed hos klienten, og når det sker, kan man komme i kontakt med ubehaget ved at håndtere egne og andres modstand og kritik. Prøv at spørg dig selv: Hvad sker der med mig, når jeg er i konflikt? Trækker jeg mig og giver den anden ret med det samme? Forsøger jeg at undgå konflikten ved at glatte ud, søge enighed og sikre ro? Går jeg til modangreb og forsvare. Vi har alle lært at forsvare os selv på den ene eller anden måde – og ved at blive opmærksom på, hvilken primærstrategi, man benytter, kan man også få øje på prisen for denne strategi. Slider man måske for meget på sig selv, fordi man altid er eftergivende eller ger man altid konfliktniveauet ved at reagere voldsomt osv.
Vores konfliktstil kan komme til at stå i vejen for, at vi får mødt konflikten på en passende måde. Enten fordi vi ikke stopper op og lytter til det den anden siger, forholder os til det – og giver det, der er passende at give tilbage.
Sag og relation
I enhver konflikt ser vi to elementer:
Sag og relation.
Hvis det eneste, der bliver ændret i en konflikthåndtering, er følelserne mellem parterne, vil problemet snart dukke op igen. Og omvendt:
Hvis parterne kun bliver enige om en teknisk løsning på uenigheden, er det heller ikke en holdbar løsning.
Der må ske en afklaring af stridspunktet, sagens kerne, som begge parter kan godtage, og forholdet
mellem dem må afspændes og blive mere klart og ærligt – måske oven i købet venligere. Først da er løsningen bæredygtig, også et stykke ud i fremtiden
Kilde: Center for Konfliktløsning
Inspireret af Gandhi
Konfliktløsning hører til i et bestemt tankesæt om ikkevold inspireret af Mahatma Gandhi. Det omfatter
nogle grundtanker:
Alle mennesker har en ukrænkelig værdi og et potentiale for det gode. Derfor er aksen i konfliktløsning at se mennesket i sin modstander og at skille person fra sag. Mål og middel er ét. ”Der er ingen vej til freden, freden er vejen”, sagde
Gandhi. Konfliktløsning handler lige så meget om proces som om resultat. Ikkevold kræver mod og er hverken passivitet eller fejhed. Konfliktløsning er at turde erkende konflikten og at handle på den.
Ikkevolds formål er at søge sandheden med åbent sind, selvom ingen har patent på den. Dialog er et vigtigt redskab i konfliktløsning.
Kilde: Center for Konfliktløsning
Sårbart at arbejde alene
Mange behandlere arbejder alene, og det kan være vældigt sårbart. Man får hverken delt sine succesoplevelser eller sin frustrationer. Og begge dele er vigtigt for både at oplade og aflede de relationelle virkninger af møderne med klienter.
Kollegial sparring og supervision er to af de afgørende redskaber for at modvirke faktorer, der kan føre til udbrændthed. Etablerede behandlings-arbejdspladser har supervision som fast rutine, som selvstændig kan det være en ide at samle en kreds af kolleger, som opsøger en supervisor sammen. Det behøver ikke være indenfor samme behandlingsmetode – det er egne reaktioner i forholdet til klienter, der skal deles
Alle professionelle hjælpere rammes ind i mellem. Netop fordi vi hele tiden bringer os selv i spil. Det er der ikke noget unaturligt eller uprofessionelt i et job, hvor man trækker på sine personlige ressourcer. Den professionelle tackling ligger i at holde opmærksomheden på ‘det svære’. Så tager man nemlig både klienten og sig selv alvorligt.
Alle kan lære at løse konflikter
At kunne afspænde en relation er en ”konkret kompetence”. Det betyder, at den kan læres af alle, børn som voksne. I Danmark blandt andet i regi af Center for Konfliktløsning, der blev stiftet i 1994 som en forening, der arbejder for at fremme fredelig konfliktløsning.
CfK, er en NGO, det vil sige en medlemsforening, der danner ramme om forskellige frivillige netværk, og som også driver en professionel non-profit virksomhed. Foreningen retter sig mod privat og fagpersoner, der har interesse for fredelig konfliktløsning og dialog. I øjeblikket er der ca. 270 medlemmer. CfKs orkestrerer omkring 60 frivillige, der tilbyder rådgivning, workshops og undervisning:
Rådgivning er en gratis konfliktrådgivning for privatpersoner, hvor frivillige konfliktrådgivere tilbyder samtaler til privatpersoner.
CfKs ungdomsafdeling tilbyder workshops til små foreninger, klubber og ungdomsorganisationer. De udbyder
desuden hvert år et grundkursus til unge i konflikthåndtering Gennem CfKs professionelle virksomhedsdel tilbyder undervisere og mæglere undervisning, facilitering og mægling til både store og små organisationer, arbejdspladser, boligområder, familier og meget mere. Ligesom der udbydes kurser og uddannelser i konfliktvejledning og mægling.
Vil du vide mere: www.konfliktløsning.dk
Om Line
Line Rodsten har tæt på 20 års erfaring med at hjælpe andre, blandt andet som speciallærer for
hørehæmmede børn og underviser af udenlandske eks-prostituerede og traumatiserede flygtninge.
Hun har selv været udsat for vold på jobbet, stress og udbrændthed, og arbejder i dag som privatpraktiserende psykoterapeut og frivilligleder på Center for Konfliktløsning. Line har bl.a. beskæftiget sig med terapi for voksne børn af misbrugsforældre og supervision af frivillige. Line er uddannet lærer, pædagogisk antropolog,
psykoterapeut og konfliktrådgiver.
Du kan læse mere om Line på www.linerodsten.dk
Kilde Zoneconnection blad 2/2018
