Det siges, at vikingerne tyggede i Rosenrod, når de skulle ud på deres lange togter for at holde sig vågne.
Rodenrod styrkede humøret, udholdenheden – og måske endda begæret.
En legende siger: ”Den mand, der har adgang til rosenrod, skal leve og have styrke og kraft i 200 år”
Rosenrod hører til stenurtfamilien og bærer det latinske navn Rhodiola Rosea. Planten er cirka 30 cm høj og
vokser naturligt i norske, svenske og islandske fjelde samt i alpine egne i Sibirien, Canada og i Grønland.
Den trives i næringsfattig stenet jord – og det er derfor også muligt at få succes med den lille skønhed i et stenbeds arrangement under danske himmelstrøg.
Urten er ydmyg og passer sig selv. Rosenrod er det, man kalder en adaptogen urt. Adaptogene urter indeholder
plantestoffer, der er i stand til både at stimulere – og at hæmme – de samme funktioner i kroppen, alt afhængigt af det aktuelle behov.
Rosenrod kendes under navne som ”arctic root” og ”golden root” og generelt virker kosttilskud med ekstrakt fra dens rodstængler på den måde, at den bekæmper kemiske processer i kroppen, der er med til at fremkalde depression, stress og dårligt humør.
Den lille urt hævdes også at fyre op under stofskiftet – helt op til 70 procent under fysisk aktivitet.
Når det gælder nervesystemet, hævdes rosenrod at tredoble hjernens evne til at producere serotonin, dopamin og norepinefrin.
Også risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde påvirkes positivt af rosenrod, idet urten indeholder fenolstoffer, som er en form for super-antioxidanter, der også findes i rødvin.
Rosenrod sænker kolesteroltallet, mindsker symptomer på overgangsalder, beroliger ved panik og beskytter mod aldersrelateret hukommelsestab. Og som om det ikke var nok for sådan en lille rod, er der en spidskompetence, den især forbindes med: Rosenrod gør underværker for sexlivet. Den afhjælper både
impotens, manglende sexlyst og for tidlig sædafgang hos mænd
Kilde Zoneconnection bald nr. 3-2018
