Nordmændene kan, skal vi så ikke også?
Forskerne på det norske center undersøger mere end blot det biomedicinske.
De ønsker at udvide horisonten i forståelsen af sundhed og sygdom, og tværfaglighed
er ét af de centrale elementer hos NAFKAM, ”Nasjonalt forskningssenter innen
komplementær og alternativ medisin”.
MÅSKE FÅR DANMARK igen et center, som forsker i og formidler viden om alternativ behandling. Lige siden Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (Vifab) blev lukket i 2012, har flere forskere, læger og politikere efterlyst et nyt center. Men hvilket center? Her er der inspiration at hente i Norge, som jo på mange
måder kan sammenlignes med Danmark. Siden år 2000 har NAFKAM nemlig forsket og formidlet viden til patienter og fagfolk. Centret er tilknyttet Institutt for samfunnsmedisin ved Universitetet i Tromsö.
”Alternativ” behandling bør tages alvorligt
I danske lægevidenskabelige kredse betragter man ofte alternativ behandling som noget useriøst, men forskerne på NAFKAM har et andet udgangspunkt, forklarer professor Arne Johan Norheim, som er læge, akupunktør og ph.d.
”Mange forskere vil nok vægre sig ved at beskæftige sig med det, som nogle kalder
pseudovidenskab. Men hvis forskning kun drejer sig om at undersøge dét, vi fra tidligere ved og forstår, så har vi allerede indskrænket rummet for forskning. Det er jo netop egenarten ved forskning at søge ud mod det, vi ikke allerede har forklaringer på”, siger Arne Johan Norheim.
”For mig virker det utroligt meningsfuldt at undersøge, om noget alternativt skulle have en effekt. Vi trænger til at udvide forståelsen og horisonten i vores møde med sygdom, symptomer og behandling, og derfor synes jeg egentlig det er uvidenskabeligt ikke at undersøge det, som ligger uden for det etablerede.” På NAFKAMS hjemmesiden kan man se eksempler på centrets forskningsprojekter.
Formål og forskningsteam
Centret arbejder tværfagligt, idet man mener, at forståelsen af sundhed kræver en række forskellige kompetencer hos medarbejderne. Forskerne på NAFKAM udgør således en bred vifte af fagligheder, alle med kendskab til alternativ behandling. Og det er ikke et problem for samarbejdet, at forskerne har baggrund både fra ”skolemedicin” og alternativ behandling. “Det vigtige er, at man følger retningslinjerne for veletableret, god forskning. Og da alle kender forskningsfeltet, respekterer man de andres faglighed“, siger forskningsprofessor Trine Stub.
Hun har 30 års klinisk erfaring som zoneterapeut, homøopat og akupunktør, og i 2005 tog hun en master i akupunktur ved University of Western Sydney i Australien. Derpå kom hun til NAFKAM, og i 2014 fik hun en doktorgrad i medicin.
Når vi sammensætter et forskningsteam, skal det passe til formålet med studiet. Derfor kan et team f.eks. bestå af forskere fra NAFKAM med baggrund som læge, psykolog og alternativ behandler. Dertil kommer så det eksterne samarbejde med f.eks sygehuse, praktiserende alternative behandlere eller praktiserende læger.
“Det kan nogle gange være svært at få en traditionel mediciner med i et forskningsprojekt. Men når vedkommende kan se, at NAFKAM udfører seriøs forskning og benytter etablerede forskningsmetoder, er det lettere at blive accepteret af et miljø, som ellers i udgangspunktet er kritiske over for NAFKAM’s virksomhed”, fortæller siger Trine Stub.
Forskellige forskningsmetoder
NAFKAM lægger megen vægt på at bruge de samme metoder og stille de samme stringente kvalitetskrav som i den øvrige sundhedsforskning.
“Vi ville gerne lave flere RCT (lodtrækningsforsøg) men det kræver mange ressourcer, så finansieringen er et
stort problem. Men vi skal ikke kun lave effektstudier, vores opgave er i det hele taget at skaffe mere viden om alternativ behandling. Her er den kvalitative forskning vigtig. Hvad foregår der f.eks., når folk modtager healing? Og hvordan er patientsikkerheden i forbindelse med diverse behandlinger?”
“Jeg mener heller ikke, at RCT kan stå alene, når der er tale om komplekse behandlinger. Her kan man med fordel bruge pragmatiske lodtrækningsforsøg, hvor man undersøger ”hele pakken” og ikke kun f.eks. effekten af selve ”stikket” med en akupunkturnål”, siger Trine Stub
NAFKAM’s daværende leder, Vinjar Fønnebø, skrev i 2006 sammen med fire andre forskere en artikel, hvor de
argumenterer for, at man bør anvende netop de forskningsmetoder, der passer til den problemstilling, man vil undersøge. Man vælger således mellem en bred vifte af forskningsmetoder – og altså ikke kun lodtrækningsforsøg.
NAFKAM skal være objektiv
Norges største faglige organisation for alternative behandlere er ”Norske Naturterapeuters Hovedorganisasjon” (NNH). Formanden, John Petter Lindeland, er medlem af NAFKAMs centerråd, et tværfagligt rådgivende organ.
“Det er vigtigt for os behandlere, at NAFKAM at være objektiv”, siger John Petter Lindeland.
På nafkam.no kan han imidlertid se forskningsstatus for de enkelte behandlingsformer, og ved mange af dem er forskningen ifølge ham ikke af ”særlig høj kvalitet”. Det kan nogle gange give anledning til utilfredshed hos de alternative faggrupper.
”Der kan nemlig være en konflikt i mellem, hvad terapeuter selv oplever som god klinisk erfaring, og hvad forskerne finder af effekt ved behandling af de forskellige sygdomstilstande.”
“Jeg mener, at tværfagligheden bør være et centralt
element, som hos NAFKAM. Skal man opfylde sit formål,
må der være en bred vifte af faglige kompetencer til at
supplere den biomedicinske”
Lasse Skovgaard, ph.d. i sundhedsvidenskab
Forskningsmetoden er afgørende
Det handler i høj grad om, hvilken forskningsmetode, man skal bruge i mødet med en tradition, som baserer som sine behandlingsstrategier på en personcentreret og helhedsorienteret tilgang til patienten, forklarer John Petter Lindeland.
“Staten tillader alternativ behandling, og så er det selvfølgelig vigtigt, at det ikke er til fare for folkesundheden. Omvendt er NAFKAMs mandat at sikre, at folk kan træffe ”videns-baserede” valg mht. behandlingerne. Derfor er det en balancegang mellem de to interesser.”
“I Norge har vi også politikere, der mener, at ”noget alternativt” er farligt. Men der har vi så heldigvis forskningen fra NAFKAM, der viser, at det i de fleste tilfælde er sikkert at bruge alternative behandlingsformer.”
”Den største risiko opstår, hvis behandleren ikke har tilstrækkelige kompetencer til at sende folk videre til medicinsk behandling, når det ind imellem er nødvendigt”, understreger John Petter Lindeland.
I det offentlige norske register er der i dag ca. 9.300 alternative behandlere. Der er derudover et mørketal af ikke-registrerede.
Danskere søger i NAFKAM-databasen
Gennem årene har adskillige danske forskere samarbejdet med NAFKAM. I perioden 2007-2012 arbejdede Tove Kruse, lektor i historie på RUC, med et projekt som sygdomsfortolkning. Her trak hun på data fra NAFKAM’s register over exceptionelle sygdomsforløb (RESF). I 2007 havde godt 100 patienter besvaret spørgeskemaer
om deres sygdomsforløb – inkl. deres personlige oplevelser af og erfaringer med sygdom og sundhed.
”Her fik man patienternes bud på, hvilke faktorer og begivenheder, der efter deres mening havde gjort dem syge, og ligeledes hvad der havde haft indflydelse på deres helbredelse”, forklarer Tove Kruse.
Fordelene ved tværfaglighed
”Normalt får vi kun de biomedicinske forklaringer på sygdom, da man jo ikke stiller dén type holistiske spørgsmål inden for lægevidenskaben. Men her får vi ved siden af det biomedicinske også patienternes egne fortolkninger af årsager til sygdom og veje til helbredelse”.
For den danske lektor gav RESF de svar hun søgte – takket være fordelene ved den tværfaglighed, der karakteriserer NAFKAM. Netop fordi læger, psykologer, behandlere og sociologer arbejder sammen.
Bør være tilknyttet et universitet
I Danmark har både forskere og andre siden lukningen af Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling argumenteret for, at et nyt center bør tilknyttes et universitet og ikke som Vifab placeres direkte under Sundhedsministeriet.
Én af dem er Lasse Skovgaard, som har en ph.d. i sundhedsvidenskab og har beskæftiget sig med området de seneste 20 år. Han har bl.a. været tilknyttet NAFKAM i perioder.
“Jeg mener, at tværfagligheden bør være et centralt element, som hos NAFKAM. Skal man opfylde sit formål, må der være en bred vifte af faglige kompetencer til at supplere den biomedicinske,” siger Lasse Skovgaard
“Har man f.eks. læger, sociologer og folk fra samfundsmedicin og folkesundhedsvidenskab, kan man opbygge et miljø, der sikrer den faglige bredde, der er så vigtig indenfor denne forskning.”
Fast bevilling er nødvendig
Ifølge Lasse Skovgaard er det også nødvendigt, at centret har en fast bevilling hvert år. Det er essentielt for at kunne fastholde forskerne og opbygge en solid basis af viden og kompetencer. Også, hvis centret skal tiltrække ph.d. studerende.
”Ligesom i Norge bør centret ligge ved et universitet, tilknyttet et eksisterende forskningsmiljø, ellers kan der nemt opstå uklarheder omkring ansvar og interesser. Vifab var i sin tid placeret direkte under
sundhedsministeriet, og det fungerede ikke optimalt”, understreger Lasse Skovgaard
I armslængde fra politikere
Dette synspunkt finder man også i det beslutningsforslag om et center, som SF fremsatte i 2016:
”Ved at oprette en uafhængig institution, hvis formål alene er at undersøge, vurdere og sikre forskning i alternativ behandling og naturmedicin, opnår man en vis armslængde fra ministeriet og Sundhedsstyrelsen, hvilket forslagsstillerne mener er nødvendigt” hedder det i bemærkningerne til forslaget. SF’s forslag fik dengang kun støtte fra få partier.
I samarbejde med WHO?
Nu er der kridtet op til en ny runde. Gennem de seneste par år er bølgerne gået højt og Lægeforeningen har blandt flere andre udtrykt ønske om et ”videnscenter”.
Hvem ved, om et nyt center kunne tage afsæt i en konkret model, nemlig den norske, som fagligt set ser ud til at have et godt og gennemprøvet fundament?
NAFKAM har i hvert fald gennem årene opnået stor international anerkendelse og blev i 2008 af WHO udpeget som et ”WHO Collaborating Center” og er dermed ét ud af tre med denne status i Europa
Af Jesper Odde Madsen, journalist.
