Giv dine mitokondrier den bedste jul
GRØNT PÅ GAFLEN
Værsgo at pakke ud: En kurvfuld tricks og indsigter, som du kan dele med dine bønneformede, inderligt fascinerende og ATP-producerende power-fabrikker.
Først – hvad er de for nogen?
Mitokondrierne er en super vigtig del af DNA’et, faktisk har de deres eget DNAnavn, ”mtDNA”. Både mænd og kvinder har mitokondrier, men de går kun i arv fra mor til barn. Man arver altså altid mitokondrier fra mor. Som udgangspunkt nedarves mitokondrierne uforandrede, men indimellem sker små mutationer, hvorved der videregives en lidt forandret version af mitokondrie-DNA’et – og en ny gren på menneskehedens ”kvindelige stamtræ” er en realitet. På godt og ondt, afhængig af mutationen.
Cellens benzin
Mitokondrierne er altså små legemer inde i cellen, der fungerer som små kraftværker. De er designet til at udvinde energi fra kulhydrater, proteiner og fedtstoffer, hvilket resulterer i fremstilingen af ATP-molekylet (adenosintriphosphat), populært kaldet cellebenzin.
Hvor alle dyr, herunder pattedyr – og altså også os, mennesker – har ”mitokondrier”, der omdanner næringsstoffer til ATP – har planter ”kloroplaster”, der genererer energi ud fra sollys.
Hvordan fungerer det?
Visuelt kan en Mitokondrie beskrives som en ”sammenfoldet” inder-ballon placeret i en yderballon i form som en oval bønneform. De to balloner rører aldrig ved hinanden, og en indre ballon er foldet som den indvendige del af bølgepap. Formålet er at øge overfladearealet på den sparsomme plads.
Der er tale om to sæt membraner bestående af fedtmolekyler. På den indre lipid-membran bor komplekser af enzymer, som ved hjælp af biokemiske reaktioner er med at skabe det energifortættede ATP-molekyle. Når ATP er sat i verden, skal det skylles ud af mitokondrierne for at give kraft til de igangværende processer i kroppen som muskelsammentrækninger, blodomløb og diverse renseprocesser.
Røg fra produktionen
Med kurs ud af mitokondrien, skarpt fokuseret på de ventende arbejdsopgaver, suser ATP ‘en langs den bølgepapformede lipid-membran (også kaldet elektron-transportkæden) og skaber ved den lejlighed: Frie radikaler.
Da frie radikaler er ”ustabile molekyler”, der straks går på jagt efter sunde molekyler at slå sig sammen med, skal de hurtigst muligt stækkes. Ellers risikerer de at beskadige centrale cellestrukturer som f.eks. mitokondries yderste membran. Man kan sige, at de frie radikaler er ”røg fra produktionen”, der blot hurtigt
og effektivt skal neutraliseres. Det klarer antioxidanter som regel.
.
Når røgen stikker af
For så længe frie radikaler produceres i raske mitokondrier, holdes de som udgangspunkt i skak, da antioxidanter er dygtige til at slukke frie radikaler som et ”vådt tæppe slukker ild.”
Forestiller vi os derimod, at mitokondrierne er dysfunktionelle. Da vil processen, hvor ATP skydes afsted langs mitokondriens indermembran, ske med fejl – måske fordi enzymproteinerne er beskadigede pludselig kan ATP ikke ”pakke” al den energi, den plejer. I stedet får de frie radikaler frit spil, mitokondriens effektivitet falder,
og en ond cirkel af forfald begynder.
En defekt DNA-skabelon
Meget funktionsfejlende mitokondrier bliver som regel lukket ned og absorberet af intelligente genbrugsstationer, kaldet lysosomer. Håbet er nu, at der kan produceres nye mitokondrier. Problemet opstår,
hvis DNA’et, der koder for nye mitokondrier, også er beskadiget. Så fødes nye mitokondrier efter en defekt skabelon – og så fortsætter nedbrydnings-cyklusen.
Beskadigede mitokondrier fylder som regel mere, men er mindre effektive. Med alderen reduceres antallet, og de mitokondrier, der er tilbage, producerer nu kun en brøkdel af den ATP, som yngre, kompakte og korrekt
fungerende mitokondrier producerer.
Sunde celler deler sig 20-50 gange
Selvom den reducerede mængde energi er en træls konsekvens, har forskere identificeret et endnu større problem.
Når evnen til at producere energi falderunder et vist niveau, opstår fænomenet ”programmeret celledød”. Mens der i mange organer kan oprettes nye celler til at erstatte tabte, er det gængs viden, at sunde celler kun deler sig et vist antal gange (mellem 20 og 50 gange). Den opdagelse gjorde en amerikansk alderdomsforsker,
Leonard Heyflick i 50’erne. At begrænsningen eksisterer er et sundhedstegn, og falder selvreguleringen væk, kan det udvikle sig til kræftceller, der netop er kendt for at dele sig et uendeligt antal gange.
Tab af mange celler i et begrænset område over tid betyder, at de resterende skal ”udføre samme arbejde” med færre power-fabrikker. Det kan sjældent lade sig gøre, og det er en af forklaringerne på, at den menneskelige hjerne krymper med alderen.
Af Mette Andersen
.
.
Wahls diæt er bygget op som en trinvis tilgang.
.
- Fase 1 udgøres af 9 kopper grøntsager og bær dagligt. Indeholdende bladgrønt, farverige grøntsager
og sulfur i form af bl.a. kål. - Fase 2 udgøres af en glutenfri, mejerifri kost
- Fase 3 udgøres af en paleo-baseret diæt: Dvs. Intet korn, ingen bælgfrugter.
- Fase 4 består af en fødevareallergitest og en eliminationsdiæt.
Hvis man føler, at de 9 kopper leverer alle de fordele, man har brug for – kan man forblive i første fase.
.
