Fortællingen om alternativ behandling begynder hos dig. Når du kommunikerer på hjemmeside, sociale medier eller i brochurer, efterlader du et indtryk af, hvem du er som person og som behandler

DERFOR ER DET vigtigt at fremstå professionelt. Men hvad er professionelt nok? Billeder, farver og en flot hjemmeside er rammen om det hele – markedsføringsloven er det, vi putter indeni, dét du fortæller om dig selv og din behandling

Her gælder markedsføringsloven. Jesper Hollensberg er indehaver af Nordic College of Natural Medicine, der
uddanner heilpraktikere – men er også kendt som underviser og forfatter til kompendiet ”Klinikdrift.”

”Vi må for eksempel gerne fortælle, at vores behandling virker. Men vi skal kunne ”dokumentere” det ved at henvise til studier eller egne dokumentérbare erfaringer. Der har f.eks. været en sag med en dansk behandler, som fik lov til at dokumentere effekten af sine behandlinger på sin hjemmeside på baggrund af patient udtalelser”, forklarer Jesper Hollensberg. Klienternes udtalelser er den sikreste og vigtigste måde at fortælle om effekten af din behandling

Kosttilskud og homøopati
Hvis du i din klinik sælger eller mod honorar formidler kosttilskud, skal du være særlig opmærksom på, hvordan du omtaler dine ”gode råd” på eks. Facebook. Så er det nemlig ”markedsføring” Ved markedsføring af kosttilskud, naturlægemidler og homøopati gælder særlige nemlig regler – også for behandlere. Så snart man har en kommerciel interesse, skal man nemlig følge Fødevarestyrelsens godkendte anprisninger på kosttilskud. Naturlægemidler må (naturligvis) kun omtales for dét, de er godkendt til. Homøopatiske lægemidler må dog frit omtales i klinikken over for en klient.

Forbudt at kalde sig doktor
”Der gælder også særlige regler for video og tv. Man må f.eks. ikke reklamere med sine ydelser på video og lægge det på sociale medier – heller ikke YouTube – men man må gerne have videoen liggende på sin egen hjemmeside”, fortæller Jesper Hollensberg.

”Derudover skal man være bevidst om, hvad man kalder sig selv. Behandlere, der har en autorisation som sygeplejerske, må gerne skrive det på hjemmesiden, men man må f.eks. ikke kalde sig naturlæge, hvis man ikke har en autorisation som læge. Man må heller ikke hentyde til lægefagligheden ved at bruge ord som doktor
og eller fremtræde på billeder i hvid kittel med stetoskop”.

Professionalisme på Facebook
Din professionalisme er den, der sikrer dig imod at blive udskældt i medierne, og det er ikke sjovt. På sociale medier skal vi selvfølgelig følge markedsføringsloven som behandlere, men derudover er der en række
uskrevne regler, som også har rigtig stor betydning for, hvordan du bliver opfattet – både af dem, du debattere med, og af dem, der bare læser med.

Mange behandlere er på sociale medier og svarer på menneskers spørgsmål i fora og i grupper. Det kan være en rigtig god måde at skabe sig synlighed. Husk dog på, at de samme principper gælder på Facebook som i din klinik – du skal kende din klient, før du begynder at behandle.

VÆR SOCIAL PÅ SOCIALE MEDIER
Sociale medier handler først og fremmest om at være social, så tænk på, hvordan du ville agere til et middagsselskab, hvis du blev placeret ved siden
af en, som du er uenig med.


Vær forstående og lyt til, hvad kritikken præcist går på. På den måde kan du lettere svare konkret og uddybende tilbage. Pas på med at gå til modangreb.
Meninger kan hurtigt eskalere til at blive opfattet som kritik – og så bliver der skudt med skarpt fra begge sider.


Det er en god idé at give udtryk for, at du lytter til evt. kritik og tager den til dig – for herefter at kunne udlægge din side af sagen. Slå koldt vand i blodet,
hav dine fakta i orden og reager professionelt. Vær altid hjælpsom og venlig i dit tonefald.


Du efterlader et indtryk af, hvem du er som person, hver gang du udtrykker dig. Det kan sagtens give pote, hvis du fremstår professionel – også selvom du ikke får overbevist den, du diskuterer med.

Husk alle dem, der læser med uden at kommentere eller give et like. Dem påvirker du også.

Kilde: Zoneconnection blad nr. 1/2022

Del på:
Facebook
Twitter
Email