Tilbage i 2018 bragte vi i medlemsbladet Zoneconnection en artikel der handlede om , hvordan vi kunne få et sundere forhold til den digitale verden. Nu skriver vi 2024, men udfordringen er stadig lige så aktuel som dengang.
Hele den digitale verden har revolutioneret den måde, vi i dag kommunikerer på, og det har aldrig været nemmere, at dele vores liv med venner, bekendte og familie.
Vi er aldrig mere end et klik væk og det kan derfor være svært at finde tid til at tage pauser fra skærmen. Vi bliver konstant bombarderet med informationer, opdateringer og notifikationer. Ting der ofte tager fokus væk fra det vi har gang i og det kan meget let få en negativ indvirkning på vores mentale sundhed.
Læs artiklen – og måske kan DU blive klogere på, om du skal øve dig i at være mere OFF – for det er stadig IN
God læse lyst, Dorthe Lambæk
Det moderne menneske er online i de fleste af døgnets timer og aldrig længere end et klik væk. Den konstante
tilgængelighed stresser og skader hjernen, skriver læge Imran Rashid i sin bog ’Sluk’, der vakte betydelig opsigt,
da den udkom sidste år. Som modbevægelse bliver det i fremtiden ’in’ at være ’off’, forudser han
“Der er ingen tvivl om, at vi mennesker tager fysisk og psykisk skade af konstant at være on-line og flere hundrede gange om dagen forstyrres i det, vi er ved, gennem den altid aktive teknologi. Mønstret
modarbejder kroppens behov for og evne til hvile, fokus og restitution,” siger Imran Rashid.
Han forklarer, at det først og fremmest drejer sig om at kunne skelne vigtigt fra uvigtigt, mærke os selv og vælge at sige nej. Gradvist vænnes vi til at acceptere og sige ’ja’ til enhver forstyrrelse i en grad, der får vores evne til at beskytte os selv for at kunne hvile, være fokuseret og restituere til at svinde.
”Mobilen forstyrrer os med alt muligt. En lille del er væsentligt, andet handler om vores arbejde langt uden for arbejdstid, og det meste er komplet uvæsentligt. Men vi kigger på det og tager os af det per automatik,” siger Imran Rashid, der er speciallæge i almen medicin.
Farlig adfærdsændring
”Vi menneskers biologiske og sociale behov er skåret ud i granit. De er der og skal tilfredsstilles. Den transformation af adfærd, der foregår, ændrer vores psykiske miljø, vores måde at tænke på og vores relationer.
Den manglende behovsdækning medfører mangeltilstande og sygdomme, hvilket allerede kan registreres på
udbredelsen af stress og depression,” siger han.
Imran Rashid understreger, at han ikke er maskinstormer og ikke imod teknologien på nogen måde. Det er ikke den, der er noget galt med, men den måde, vi benytter den. ”En iPhone burde hedde en jegPhone.
De elektroniske og sociale medier handler stort set udelukkende om mig, mig og mig. Det fokus omprogrammerer os til at være mere og mere at være fuldt optagede af os selv, hvilket elektronikken igen
forstærker ved hjælp af de algoritmer, som gør internettet i stand til manipulere informationsstrømmen, så den målrettes den enkelte,” forklarer Imran Rashid, der til dagligt arbejder som innovationschef på Aleris-Hamlet Hospitaler.
Vi får, hvad vi tiltrækkes af
Imran Rashid mener, at den digitale industri udnytter vores sårbarheder i kraft af dens manipulationen af den informationsstrøm, der rettes individuelt imod hver enkelt af os. ”Vi mennesker er styret af bekræftelse, og det leverer Facebook og alle de andre platforme. De ved lige, hvad vi kan lide, og hvordan vi kan lide det.
Man kunne sige, at vi bare kunne sige nej, men det kan vi ikke. Systemet er avanceret og giver os altid og hele tiden det, vi ubevidst tiltrækkes af. Virkeligheden er jo kedelig. De elektroniske medier er konstant underholdende. Det svarer til at stille en slikskål foran et barn,” siger Imran Rashid og uddyber.
”Problemet ligger også i, at mennesket fundamentalt set ikke er et jeg-væsen. Vi er vi-væsner. Vi er sociale. Vores fokus er fra naturens side på forholdet til andre. Vi eksisterer i kraft af vores spejling i andre og ikke i os selv.”
Et underholdende tivoli
Imran Rashid kalder de elektroniske mediers verden for et tivoli. Når man lever i et tivoli, bliver alt uden for kedeligt. Internettets univers tilbyder med Imran Rashids ord ’en uendelig tivoli-tur, der aldrig slutter’
“Og det er ikke bare en ballongynge, det er min egen personlige ballongynge, det ved dem, der udvikler programmerne. Det er det, algoritmerne kan. De kan skræddersy hele det digitale univers, så det målrettes hver enkelt af os. Det bliver ukontrollerbart for os. Jeg får hele tiden fem gaver, som jeg kan bare kan åbne. Og det gør jeg. Jeg gør det, fordi jeg ikke kan sige nej. Ikke fordi jeg har brug for eller behov for dét, der stilles op foran mig et nemt lille klik væk. Hver gang jeg ikke kan sige nej, taber virkeligheden,” forklarer Imran Rashid.
Den kedelige virkelighed
Afhængigheden understøttes af kemiske reaktioner i hjernen. Hver tilfredsstillelse på internettet udløser hormonet dopamin, der giver en følelse af lykke. Når den virkelige virkelighed så viser sig, er den ikke lige så skøn, som man bildte sig ind, at den ville være efter rejsen til den falske, virtuelle lykkeverden.
“Evnen til at sige nej visner, hvis man ikke bruger den. Hvis man 3000-5000 gange om dagen tjekker, om en lystdel af hjernen kan blive tilfredsstillet og kun har held til at sige nej 5 gange om dagen, står det 5000-5 i hjernens favør. En dag er vi slet ikke i stand til at skelne mellem, hvad der er vigtigt for os, og hvad der ikke er,” siger Imran Rashid og giver en pessimistisk fremtidsvision
Evnen til følelser mistes
”Når det engang går op for folk, at det handler om at sige nej, er det for sent. Så har man ikke længere nogen kraftfuld evne til at opfatte virkeligheden. Risikoen er, at vi mister evnen til at forstå, hvad andre menneskers følelser er. Hvad betyder tårer i øjnene på et andet menneske. Man har ingen træning i at mærke andet end sin egen søgen efter tilfredsstillelse.”
Konsekvensen af afhængigheden af de elektroniske mediers massive og kortsigtede tilfredsstillelse af den enkeltes præferencer møder Imran Rashid i sit daglige arbejde som læge
“Rigtig mange sover for lidt. Det giver dårligere koncentrations-, yde- og arbejdsevne. Når det sidste, du gør om aftenen, og det første, du gør om morgenen, er at kigge i din telefon, så er du i gang med at udvikle stress. Din hjerne når aldrig at finde sin ægte afslapningstilstand. Dagsrytmens faser har hver sin funktion, som man ikke bare kan fjerne.”
IN at være OFF
Alt håb er ikke ude. Imran Rashid ser en tendens til en modreaktion, der har været undervejs i flere år. I den konstante online-verden bliver det IN at være OFF.
”Det er forhåbentlig den vej, det går. Der er nødt til at ske noget. Jeg tror stadig, vi er så benovet over teknologiens muligheder, at vi kaster os over den helt ukritisk. Det er vigtigt, at vi tager styringen tilbage, før det er for sent. Min forestilling er, at det bliver betragtet som højstatus at turde sige fra over for den
afhængig.
Af Jakob Rubin. Foto: Thomas A, Zoneconnection blad 3/2018
