Der går ikke længe før hyldebærrene er modne, så husk kurven når du skal ud i det grønne, for hyldebærrene er sprængfyldt med C-vitaminer.
Farven er besnærende og dyb, smagen intens og ikke til at tage fejl af.
Der er endda en talemåde om hylden, som både giver os de hvide, duftende blomster i begyndelsen af sommeren og de små bær mod efteråret: “Hvor hylden ej vil gro, kan mennesket ikke bo”.
Almindelig hyld, Sambucus nigra, er en stor busk med lys, gråbrun dybt furet bark. Hyldebær-busken vokser typisk på næringsrig bund i krat, hegn og i skovbryn. De hvidgule blomster sidder i en flad skærm, og blomsterne dufter stærkt og lyser op i midsommernatten
Hyldebær modnes i løbet af september og oktober. Husk dog at vente med at plukke hyldebærrene, til de er blevet sortlilla. Det er nemlig først, når de har opnået deres modningsfarve, at de kan plukkes til brug i hyldebærsuppe eller hyldebærsaft.
Her får du en opskrift på en tinktur – god mod snue:
Høst først de friske bær
Fyld et syltetøjsglas helt op med bær
Tryk let sammen, efterhånden som du fylder glasset
Hæld 50% vodka helt til randen og sæt låg på
Ryst glasset, så vodkaen fordels – fyld evt. mere på
Lad glasset hvile mørkt i 6 uger og hæld derefter på flaske
Nu er det klar til brug og kan bruges ved optakt eller under behandling af influenza.
Er du medlem af zct, kan du i blad nr. 4/2018 kan du læse meget mere om det solmodne medicinskab – find det på intranettet