Det vrimler lige nu med havtorn. Det lille orangerøde bær, med den syrlige smag, ikke meget større en ribs og solbær.
Bærrene findes på buske og grene tæt ved havet, hvor jorden ofte er kalkholdigt. Derfor findes havtorn mange steder i Norden, hvor den vokser vildt som frugtbusk.
De er ikke altid så nemme at plukke på grund af de spidse torne, et godt fif er derfor, at klippe små grene med bær og læg dem i fryserne et døgns tid, så er de nemmere at få af, uden de smatter helt ud mellem din fingre og efterlader en masse rifter.
Frugterne er utroligt vitaminrige. Foruden et meget stort C–vitaminindhold, indeholder de bl.a. A–, B–, E–vitaminer
Havtorn kaldes også for Nordens citron og har ikke fået sit kælenavn uden grund, for putter du et bær i munden, vil du opleve en meget markant syrlighed straks breder sig på tungen.
Smager du bedre efter, kan du måske også smage noter af passionsfrugt, mandarin, ananas og appelsin, blandet med en smule bitterhed
Havtorn smager skønt i smoothies og marmelade. Nedenfor finder du 2 af mine favoritter
Smoothie med havtorn
Havtorn marmelade


Ingredienser nok til 2 personer
1 banan
50 g havtorn bær (frosne)
1-2 dl Acido eller mandelmælk
1 skive ananas
Det smager også godt hvis du tilføjer et par mynteblade
Sådan gør du:
Blend det hele til en homogen masse og nyd din smoothie
Ingredienser til ca. 2 glas
225 g havtorn
225 g sødt æble
225 g sukker – du kan også brug sukrin, der skal du bruge mindre
1 vaniljestang
1-1,5 dl vand
Atamon til at skylle dine glas
Sådan gør du:
Skræl æblerne og skær dem i små tern. Skrab kornene ud af vaniljestangen og mas dem sammen med lidt sukker.
Kom havtorn, æble, sukker, vaniljekorn + stang og 1 dl vand i en gryde. Giv marmeladen et opkog og lad det simre i ca 25 min – æblerne skal være møre.
Mos med en stavblender, hvis du kan lide din marmelade mere grov, så kan du mose med en gaffel i stedet . Spæd evt. til med lidt ekstra vand hvis den er blevet for tyk – husk at den tykner når den er kølet af.
Skyl dine glas i kogende vand blandet med Atamon og kom den varme marmelade i glassene. Sæt låg på og lad dem køle af.
Havtorn marmelade smager himmelsk oven på ost.
Kilde: Dorthe Lambæk Zoneconnection Terapeutforening