Har du prøvet at sanke?
At sanke betyder at plukke og samle ting fra naturen.
Måske er det nu du begynder at indsamle kogler og mos til juledekorationerne eller plukker nogle af de vilde blomster til buketten.
Naturen er et stort spisekammer
Falafler med brændenælde, smørristede kastanjer, marmelade af hunderose og sirup lavet på havtorn. Bliver du også sulten?
Nu, hvor sommeren snart går på hæld, og efteråret kommer, er det slet ikke slut med bær og frugter i det fri. Det er bare nogle lidt andre, man skal kigge efter.
I efteråret kan du i naturen finde:
- Havtorn
- Brændenælder
- Hunderose
- Hyldebær
- Hyben
- Ægte kastanje
Du kan også være heldig at finde f.eks.:
- Vilde æbler
- Gråbynke
- Hasselnødder
Vil du på svampejagt?
Så er det en god ide at finde inspiration inden du går i gang med jagten. SE VIDEOEN HER
Gode råd når du sanker:
- Spis aldrig noget, som du er i tvivl om.
- Pluk kun det, du skal bruge, så er der nok til alle og til dyrene.
- Grav ikke rødder op eller skær grene af.
- Der findes flere forskellige giftige bær, svampe og planter i det fri. Pluk kun dem, du er sikker på.
- Brug eventuelt en artsgenkendelsesapp som iNaturalist eller en håndbog til at genkende de bær og frugter, du møder.
Sankning er en gammel praksis, der har været en del af overlevelsen gennem årtusinder. I dag er det ikke nødvendigvis livsvigtigt at sanke – vi skal nok kunne overleve uden – men det kan nu noget ganske særligt at opholde sig i naturen og hvorfor ikke berige turen med at dykke ned i naturens skattekiste og sanke
God jagt !
Dorthe Lambæk, ZoneConnection Terapeutforening