Kategori: Planteriget

Gurkemeje – eller fattigmandssafran – har længe stået i skyggen af sin fine storebror, men gurkemeje indeholder en lang række gode egenskaber.

Gurkemeje er et krydderi. Du kan få den i butikkerne pulveriseret eller frisk fra en ingefærlignende plante. Den er kendt for sin stærke gule/gulorange farve. Gurkemeje bruges blandt som ingrediens i blandingskrydderiet karry, men kan også bruges alene, blandt andet bruges det til at farve ris- eller fiskeretter gule med.

Gurkemeje indeholder ca. 2 % af det gule farvepigment curcumin, som har en antioxidantisk effekt, derfor kan det være en ide at skrue op for mængden af gurkemeje i din kost.

Vi går den kolde tid i møde, årstiden hvor immunforsvaret for mange er mere svækket. Der er lavet nogle undersøgelser, som viser at netop  curcumin muligvis kan nedsætte og regulere mængden af pro-inflammatoriske stoffer – de stoffer, der normalt øger inflammation i kroppen. Ved at skabe balance blandt disse stoffer er curcumin muligvis med til at forebygge sygdom.

Nedenfor får du her en opskrift på en suppe, som luner godt i de kolde vintermåneder.

Rensende smækker-lækker-suppe

Ingredienser:

1 stor butternut squash (kogt)

2 spsk. frisk hakkede ingefær

1 løg

1 spsk. kokosolie

2 kopper grønsags bouillon

1 dåse kokosmælk

Salt, peber

2 tsk. frisk hakket gurkemeje

Topping:

Ristede græskarfrø og persille

Velbekomme

Kh Dorthe Lambæk, ZCT

Del på:
Facebook
Twitter
Email