Kategori: TKM

Så er 2024 godt i gang, i skrivende stund er dagen tiltaget med 2 timer og 37 minutter J   vi er godt på vej mod foråret, træelementets tid, tiden hvor der er en livlig aktivitet i jorden og hos fugle og dyr.

Foråret er tiden hvor du skal plante de frø som du vil have til at spire og gro, således at du kan høste senere på året. Det betyder også at sætte projekter i gang, det kan være for at få flere klienter i klinikken, det kan være at lære nyt, deltage på kurser der inspirerer til at gro, det kunne også være at give kroppen en tiltrængt pause og ændre på vaner der tapper dig for energi.

Træenergien i mennesket er evnen til at udfolde sig, skabe vækst, skabe handling og flytte grænser.

Det kan bare godt være lidt svært i en dagligdag der er fyldt med udfordringer, ting der skal tages stilling til, stressede situationer, vi kommer ud af balance og bliver ”hjerne drevne” vores nervesystem er på overarbejde og den Connection der skal være mellem hjerte og hjerne for at kunne træffe kloge beslutninger er forstyrret.

Vagus nerven og åndedrættet er dine hjælpere her.

Prøv hver dag, gerne om morgenen at lave nogle lidt dybe vejrtrækninger, du forestiller dig at du trækker vejret gennem hjertet, det tager bare et par minutter, mere kræver det ikke for at balancere samarbejdet mellem hjerte og hjerte via Vagus nerven.

Hvis der opstår stressede situationer i løbet af dagen, eller du skal træffe vigtige beslutninger gør det samme igen.

I stedet for at træffe beslutninger ud fra kaos og panik, vil de træffes roligt og velovervejet.

Yin og Yang på vej tilbage i balance, tilbage i sin rytme af forudsigelighed, med skifte fra nat til dag, fra vinter til forår.

Med hjerte, hjerne og hånd

Anette Hansen, formand for ZCT

Print Friendly, PDF & Email
Del på:
Facebook
Twitter
Email