VENNERNE
Hvert eneste sekund, døgnet rundt knokler dit immunsystem for at holde dig sund og dine forsvarsværker
intakte. Utrætteligt patruljerer op mod 500 milliarder immun krigere hver eneste afkrog af din krop på udkig efter ballade og ubudne gæster. Og der vanker ingen kære mor… Når en fjende er identificeret, sætter systemet ind med et komplekst og velkoordineret modangreb. En immun respons er i gang og det indbefatter både
dødskys og ædeceller.
FJENDERNE
En immun respons udløses næsten altid af et fremme legeme, også kaldet et antigen. Antigenet kan være et
fragtment af
- Virus (som f.eks. influenza og covid-19)
• Bakterier (som f.eks. salmonella)
• Svampe (som f.eks. candida)
• Parasitter (som f.eks. amøber og orm).
En typisk reaktion fra immun systemet, når det opdager et antigen, er feber. Feberen udløser kroppens reparationsproces og kan i mange tilfælde være nok til at ødelægge de indtrængende mikrober
FORSVAR Før den ubudne gæst når frem til at kunne kalde sig et antigen, skal den overvinde en række barrierer:
HUDEN
Kroppens yderste barriere er tæt og vandfast og kan holde frem medelementer borte – med mindre du har sår eller rifter, hvor bakterier kan trænge ind.
SLIMHINDER
Svælg, lunger og næse er udstyret med fimrehår, som gør, at fremmedelementer kan hostes ud, før de får fat. MAVESYRE Uønskede mikrober, der indtages via mad eller drikke, bliver dræbt i et bad af mavesyre.
KROPSVÆSKER Som tårer og spyt indeholder antibakterielle enzymer, der kan reducere risikoen for infektion.
ANGREB
Lykkes det at komme bag første forsvarslinje, kan festen begynde. Virus er et eksempel på en gæst med dårlig adfærd. Den kobler sig på dine sunde celler og spreder sig ved at sprøjte sit arvemateriale ind i din raske celle, som omdannes til en ‘virusfabrik’. Når cellen sprænger, spredes vira, som så kan angribe nye celler.
Andre måder, du kan blive syg på.
INFEKTION OPSTÅR:
1. Når mikroorganismer, som immun systemet ikke ”genkender” og derfor ikke dræber ved hoveddøren,
trænger ind og formerer sig i kroppen.
2. Når mikroorganismer, der allerede findes i kroppen, formerer sig uhensigtsmæssigt.
INFLAMMATION:
• Opstår, når kroppen reagerer på en skade eller indtrængen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
- Er et symptom, der viser sig som rødme, hævelse,
varme og nogle gange nedsat bevægelighed.
HVIDE KRIGERE
Hvide blodlegemer er Master Mind i dit immunsystem. ”Leukocytter”, som de også kaldes, patruljerer i kroppens blod- og lymfekar og møder de en fjende, går de i gang med at formere sig og alarmerer andre celler om at gøre det samme.
Her bor de hvide blodlegemer:
THYMUS – kirtel mellem lungerne, lige under nakken.
MILT – organ, der sidder øverst til venstre i maven og har til opgave at filtrere blodet. KNOGLEMARVEN – findes i midten af knoglerne og producerer også røde blodlegemer.
LYMFEKNUDER – små kirtler placeret i hele kroppen, forbundet med lymfekar.
IMMUNRESPONS
En immun respons er et modangreb, din immun hær sætter i gang, når noget truer din sundhed. Det gør den for at komme antigener til livs. Et antigen er ofte en bakterie, en svamp, virus eller en parasit. Men det kan også være en af vores egne celler, der er defekt eller færdig med sin livscyklus og død. Dine hvide bloglegemer er begavede krigere, som kan kende forskel på kroppens egne celler og antigenet. Som et dødskys producerer B-lymfocytter nemlig antistof, der låser sig fast på antigenet, så de tililende fagocytter kan omslutte og tilintetgøre det.
ANTISTOFFER
Antistoffer er del af en stor familie af intelligente kemikalier, kaldet immun-globuliner. De har hvert deres (bogstav) og speciale
• Immun-globulin G (IgG) – markerer mikrober, så andre celler kan genkende og håndtere dem.
• IgM – er ekspert i at dræbe bakterier.
• IgA – samles i væsker, såsom tårer og spyt, hvor det beskytter gateways i kroppen.
• IgE – beskytter mod parasitter og er ansvarlig for allergi.
• IgD – forbliver bundet til B-lymfocytter, hvilket hjælper dem med at igangsætte immun responset.
DE SULTNE ”CYTTER”
Hæren af hvide blodlegemer består af to hovedtyper, fagocytter og lymfocytter. De hjælper hinanden med at patruljere, advare mod og tilintetgøre fjenden.
• Fagocytter kaldes ”ædeceller”. Opgaven er at omslutte, angribe og spise uvelkomne gæster. Der findes flere typer:
• Neutrofiler – den mest almindelige type med speciale i at angribe bakterier.
• Monocytter – den fysisk største type, der har flere roller.
• Makrofager – der patruljerer og ved samme lejlighed fjerner døde og døende celler.
• Mastceller – der både hjælper med at helbrede sår og forsvare kroppen mod patogener.
• Lymfocytter hjælper kroppen med at huske tidligere angribere og genkende dem, hvis de kommer tilbage for at angribe igen. Det er smart.
• Lymfocytter begynder deres liv i knoglemarven. Nogle forbliver dér og udvikler sig til B-lymfocytter (B-celler), andre går til Thymus og bliver T-lymfocytter (T-celler). B og T-lymfocytter har forskellige roller:
• B-lymfocytter producerer antistoffer og hjælper med at advare T-lymfocytterne.
• T-lymfocytter ødelægger kompromitterede celler i kroppen og hjælper med at advare andre leukocytter (hvide blodlegemer)
STYRK DIT IMMUNFORSVAR
Der er stadig meget, forskerne ikke ved. For eksempel, hvordan immun systemet påvirkes af kost, alder, motion og psykologisk stress. Så kan du påvirke dit immunsystem gennem valg af livsstil?
Der er sunde og naturlige måder at fejre dine immun krigere på, så de opretholder et naturligt sundt immunsystem. Her er nogle af dem:
• Spis en kost med højt indhold af frugt og grøntsager
• Få tilstrækkeligt med søvn
• Minimer stress
Zoneconnection blad nr. 4/2020
