Kurset er både teoretisk og praktisk – vi vægter hands-on højt, så du er tryg og klar til at tage imod og behandle gravide kvinder i din klinik, så snart du kommer hjem. Kurset afsluttes med din behandling af en ‘rigtig’ gravid.
På kurset får du indblik i hvad der sker i den gravide krop gennem de 3 trimestre – på denne teoretiske del undervises du af en erfaren jordemoder.
Vi gennemgår typiske graviditets gener og hvordan vi behandler disse. Du øver massageteknikker og greb på dine medkursister undervejs, så du har afprøvet alt inden du til slut på kurset, skal give en gravidkvinde en dejlig massage (inkl. Rebozo)
Du lærer rebozo, som er en mexicansk ‘ryste’massage som udføres med et stort tørklæde. Rebozo er en blid, afslappende og virkningsfuld massageform.
Kurset er nærværende, i en let tone med små hold (max 10 deltagere)
Kurset henvender sig til massører, terapeuter, doulaer, fysioterapeuter, jordemoder – hvis ikke din faggruppe er nævnt, er du velkommen til at kontakte mig for en snak om dine muligheder for at deltage.
Vi elsker at dele vores viden og interesse for de gravide.