Historien kort
Den amerikanske øre, næse-halsspecialist dr. William Fitzgerald betragtes som “fader” til den moderne zoneterapi. Den amerikanske massør Eunice Ingham som ”moder” til kortlægningen af de zoner, som danske zoneterapeuter arbejder med i dag. Det er dog den tyske heilpraktiker og sygeplejerske Hanne Marquardt, der har importeret behandlingsmetoden til Europa.
Sådan foregår behandlingen
Behandlingen foregår ved, at du ligger på en briks, hvor du har bare fødder. Zoneterapeuten sidder for enden af briksen og behandler hovedsageligt på fødderne, der smøres ind i creme. Zoneterapeuten kan også vælge at benytte akupressur punkter og meridianbaner på hele kroppen.
Varigheden af en behandlingen afhænger lidt af hvad du ønsker, men som regel skal du regne med ca. 1 time, hvoraf de ca. 40-45 minutter er selve behandlingen.
Bruger du andre behandlingsformer eller ønsker at inddrage din praktiserende læge, samarbejder din ZCT zoneterapeut gerne.
En krop skal være i balance
Vi mennesker er en sammensat organisme. Hvis noget ikke fungerer som det skal, bliver der ubalance. Resultatet er ofte sygdom, smerter, træthed og utilpashed. Zoneterapi kan hjælpe til at genoprette kroppens egen balance.
Under og på fødderne findes et fuldstændigt kort over hele menneskekroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne som kaldes en reflekszone. Hvis der er ømhed i en reflekszone, hænger det ofte sammen med, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt.
Ved at behandle de ømme reflekszoner med specielle trykkombinationer, kan zoneterapeuten påvirke organerne til en bedre funktion, og dermed styrke kroppen til at søge efter en optimal balancen.
Selvom behandlingerne kan genoprette kroppens ubalancer, er det også vigtigt at samarbejde med din krop ! Din zoneterapeut kan give dig gode råd og tips omkring kost, vitaminer/mineraler, arbejdsstillinger og lignende som spiller en rolle i forbindelse med din vej til en krop i balance. Din zoneterapeut kan også pege på mulige årsager til eventuelle ubalancer og rådgive om, hvordan du selv kan gøre en indsats for at bevare en god sundhedstilstand.
Reaktioner efter behandlingen
Reaktionerne kan være forskellige. Enhver reaktion hænger sammen med en bedre balance og almentilstand. Det er ikke muligt, helt at forudsige kroppens måde at reagere på, da reaktionerne er individuelle. Nogle typiske reaktioner kan være en eller flere af følgende:
- Afslappethed, træthed og dyb søvn
- Velbehag
- Øget tarmfunktion, ændring i afførings mønster
- Udskillelse af sekret gennem næse og svælg
- Opblusning af gamle og nuværende symptomer
- Humørsvingninger
Hvis du er i tvivl om dine reaktioner efter behandlingen, så kontakt din zoneterapeut.
Uddannelsen til zoneterapeut består af:
Der findes over 250 reflekspunkter under og oven på fødderne som er zoneterapeutens redskab.
Der undervises i zonerne på fødderne (inddelt i sammenhængende systemer), visuel foddiagnose, praktiske øvelser og m.m. Derudover undervises der i meridianlære og akupressurpunkter.
Både almen behandling, behandling af sports skader og erhvervs zoneterapi indgår i faget.
Der bliver også undervist i gældende regler for alternative behandlere, markedsføring, klinik opstart og m.m.
Undervisningen er en kombination af teori og praksis.
Psykologi er et vigtigt redskab i forhold til at håndtere og være sammen med klienter om det der er svært. Der undervises b.l.a i kommunikation, kropssprog, sorg, krise.
Mad skal være din medicin og medicin skal være din mad (Hipokrates).
Der undervises i, hvordan klienten kan skabe en bedre balance og velvære via kosten. Supplerende kost er støttende og givende i b.l.a. kombination med zoneterapibehandlinger. Udover almen undervisning i kost og ernæring, undervises der også i vitaminer og mineraler.
Biopati er læren om sygdomme der udvikler sig i 7 faser. Sygdoms udvikling finder sted i 7 stadier og klientens sygdomme placeres i de forskellige faser og ved b.l.a. brug af zoneterapi , giver den enkelte mulighed for at kunne regenerer sig igen.
Alle tilstande aflæses i ansigtet. Det være sig fra fysiologiske til psykologiske ubalancer. Der undervises i disse tegn, som er et værdifuldt værktøj/nøgle til at kunne gennemskue klientens problem.
Den enkelte skole tilrettelægger disse timer til behandling af klienter under supervision samt undervisning i klinikvejledning.
Under uddannelsen, har zoneterapeuten øvet sig på eksterne klienter, for at få øvelse samt at modtage faglig feedback. Øvelse giver rutine og derigennem tryghed og seriøsitet for både terapeut og klient.
Grundfaget giver en gennemgang fra lægelig synsvinkel omkring sygdomme og lidt farmakologi. Der undervises i de mest kendte almindelige sygdomme der giver indblik i hvordan smittekilde, årsagssammenhænge, symptomer og komplikationer udarter sig.
Nogle skoler har et højere timetal og inddrager flere fagområder og emner. Som udgangspunkt er grundfagene på 660 timer dog uændret og i overensstemmelse med reglerne for momsfritagelse af behandlingerne og reglerne for at blive RAB godkendt.