Facebook
Twitter
Email
ØNSKER DU AT BLIVE KRANIOSAKRAL TERAPEUT?
Eller er du allerede uddannet ved en anden skole, og blot ønsker at få flere kurser indenfor dette område?
Så hop med på uddannelsen hos mig, der starter med KST 1 onsdag d. 3/3-2021.
Undervisningen foregår i Dit Alternativs lokaler, Vestergade 39 2. sal, 5000 Odense, hver onsdag aften fra kl. 16.30 til 21.30 (dog ikke i skolernes ferier).
Uddannelsen er godkendt af ZCT og Foreningen af Kranio-sakral Terapeuter.
Uddannelsen er opbygget i moduler, der tages enkeltvis. Man kan derfor vælge at melde sig til et modul ad gangen. Men såfremt du allerede har bestemt dig for at tage hele uddannelsen, er det også muligt at tilmelde sig hele uddannelsen fra starten. På denne måde kan man lave aftale om en fast månedlig betaling af uddannelsen.
Undervisningen består af både teoretisk viden og praktisk undervisning, hvor kursisterne øver teknikkerne på hinanden, under kyndig vejledning af læreren.
Der vil også blive gennemgået den anatomiske viden der er brug for, for at kunne foretage behandlingen/grebene korrekt.
Modulerne udbydes fortløbende og man kan derfor, ved at følge disse moduler, færdiggøre sin uddannelse som kraniosakral terapeut efter ca. 1½ år, hvor det vil være muligt at gå til eksamen.
Hvis du ønsker at høre mere om uddannelsen, eller tilmelde dig, så send mig en mail på info@healing-helse.dk. Du kan også se mere om uddannelsen i forhold til priser og modulopstart på min hjemmeside HEALING & HELSE.
Onsdag d. 21/1 kl. 19.00 afholder jeg desuden info-aften omkring uddannelsen som live-session på HEALING & HELSE’s facebook side, så hvis du vil ind og høre med om dette, så gå ind og like eller følg min side, så burde du automatisk få besked når jeg går live. Det er også muligt at gå ind og se optagelsen efterfølgende.