KURSUSUDBYDER: Engdalens klinik
DATO: 24. sep. 2022
kl.: 09:00
- 16:00
25.09.2022 fra kl. 9 til 16
STED: Engdalsvej 118. 8220 Brabrand
RAB TIMER: 14 RAB point.
PRIS: 2.800,- kr.

Holistisk Stress behandling

Underviser: Jytte Hammer Hansen

Holistisk stressbehandling

– et kursus for manuelle terapeuter

Kurset giver 14 RAB-point

Kursusindhold:

Dette kursus er for dig, som arbejder som f.eks. zoneterapeut, massør, kinesiolog, akupunktør eller kraniosakral-terapeut, og som ønsker at udvide dine behandlingstilbud til mennesker med stress og stressrelaterede symptomer.
På kurset vil du blive præsenteret for en ny behandlingsform, som har til formål at afspænde centralnervesystemet og modvirke stress. Du vil lære at behandle: nakke, hals, øvre ryg, skuldre, hovedbund og ansigt, med fokus på zoner og akupressurpunkter. Behandlingen afrundes på føddernes tilsvarende refleks-zoner.
Behandlingsformen er holistisk, da den virker dybt afstressende, udrensende og drænerende på hele kroppen – og så bidrager den til at dit centralnervesystem kommer i balance.
Behandlingen er målrettet voksne, der er stressramte – eller med risiko for at blive det. Du får en ny vinkel på at behandle symptomer som: hovedpine, indre uro, forstoppelse/diarré, nakke/kæbespændinger, forhøjet blodtryk, og mere generelle spændinger i kroppen. Behandlingen er også meget velegnet til børn og unge.
På kurset kommer vi desuden ind på, hvad det vil sige at være en god behandler, og hvordan du passer på dig selv, imens du behandler.
Behandlingen er gennemprøvet i egen klinik, med gode resultater.
Undervisningen indebærer både teori og praksis, hvilket betyder at der vil være en fokus på de vigtigste muskler og nerver og en række ”hands on”-øvelser. Kurset vil gøre dig i stand til at implementere behandlingsformen i egen klinik.
Du vil få et diplom på 14 timer og 14 RAB-point efter gennemført kursus.

Praktisk:

Tidspunkt: 24. og 25. september, kl.9-16 begge dage.
Der er plads til 6 kursister. Pris: 2800 kr. for begge dage.
Du vil få en mappe med kursusmateriale og adgang til en lukket Facebook-gruppe.
Kurset finder sted i hjemlige omgivelser, i Engdalens Klinik, Engdalsvej 118, 8220 Brabrand. Gratis parkering tæt på. Eller bus 12, stoppested ”tunellen”.
Forplejning: Ved ankomst, vil der være hjemmebagte boller og kaffe/te. Midt på dagen holder vi frokostpause, hvor vi spiser vores egen medbragte mad. Senere serveres der kaffe/te og kage. Tag bløde sokker/hjemmesko med, da indendørs er skofrit område.

 

Tilmelding:

Send en mail til: jytteham@gmail.com med dit fulde navn og kursustekst: Holistisk stressbehandling. Jeg vender tilbage med besked om der er plads.

De bedste hilsner

Jytte Hammer Hansen

Engdalens klinik

Engdalsvej 118

8220 Brabrand

22796960

www.engdalensklinik.dk

Facebook
Twitter
Email