På dette introducerende kursus samler vi os om selve behandlingsteknikken. Fascier kan frigøres med præcise, målrettede og meget rolige træk, som giver en skånsom behandling. Det kan være for overvældende at få fasciebehandling over hele kroppen, men fasciegrebene kan fint indgå som en del af klassisk massage. Muskulaturen og psyken falder til ro, når spændingerne slipper. En manuel undersøgelse med let hånd kan vise os, hvor fascierne er mest irriterede. Vi arbejder først med frigørelse af de store, tætte fascier langs kroppens bagside og tilpasser ved samme lejlighed ergonomien, så massøren ikke selv bliver træt og anspændt. Siden går vi over til de greb, som får godt fat på de lange muskelfascier i arme og ben. Vi slutter med en skånsom frigørelse af fascierne i nakke og hals, som klienterne gerne sætter pris på. Baggrundsmaterialet indeholder billeder og er en støtte, mens deltagerne afprøver behandlingen hjemme, og når de også har fået erfaringer med at bruge dem i klinikken, er tiden kommet til at tage et uddybningskursus Fascielære 2 – uddybning