KURSUSUDBYDER: ZCT: Indlæg fra generalforsamlingen
DATO: 25. apr. 2020
kl.: 11:00
- 14:00
RAB-POINT: 3
PRIS: 0,- kr.

Et hav af bakterier

Underviser: Annette Gammelgaard

Læs her lidt om Anette Gammelgaards foredrag:

Du spiser for mere end én!

Gravide kvinder får ofte at vide, at de skal være opmærksomme på, hvad de spiser, fordi de “spiser for to”. Men hvis du tænker over, at vores valg af mad har indflydelse på vores iboende mikrober, så spiser hver enkelt af os for billioner!

Maden tilfører ikke bare næringsstoffer til vores celler, den tilfører også næring til billioner af tarmbakterier. Tarmbakterier er nøglen til overlevelse. Samlet set er vores tarmbakterie-kammerater refereret til som vores mikrobiom eller mikrobiota, og de spiller en rolle i rigtig mange fysiologiske funktioner og processer: De fremstiller neurotransmittere og vitaminer som vi ellers ikke kunne producere, de promoverer en normal mave-tarmfunktion, leverer beskyttelse mod infektioner (virus, bakterier, parasitter og svampe), regulerer stofskiftet og optagelsen af mad samt hjælper til med at balancere blodsukkeret. De er endda med til at bestemme om vi er slanke eller overvægtige, sultne eller mætte.

Da det sunde mikrobiom har indflydelse på immunsystemets funktion og niveauerne af inflammation, har bakterierne i sidste ende indflydelse på vores risiko for at udvikle sygdomme så varierede som: depression, overvægt, fordøjelsesproblemer, diabetes, multiple schlerose, astma, autism, Alzheimers og Parkinsons syge, og endda cancer.
Bakterierne hjælper også med at kontrollere tarmens tæthed som en slags vagt eller kontrollør. En utæthed i tarmslimhinden kan give toxiner adgang til vores blodbane, med en reaktion i vores immunforsvar til følge.
Dette brud eller utæthed påvirker ikke bare tarmen, men også andre organer og væv, herunder knoglerne, huden, nyrerne, bugspytkirtlen, leveren og hjernen. Risicierne ved en usund mikrobiota har vi i vores hænder!
De inkluderer en kost med et højt indtag af raffinerede kulhydrater som hvidt brød, ris, pasta og pizza, samt sukker, kunstige sødemidler, manglende fysisk aktivitet, stress og mangel på god søvn.

Det er SÅ let at ødelægge denne mikrobiota fx også ved at indtage antibiotika og penicillin, syreblokkere til for meget mavesyre, Metformin til diabetes II og PCOS samt Sulfa til blærebetændelser. Hvis vi fortsat slår de mindste væsner i blandt os ihjel – så dør vi! Omvendt er der en masse du selv kan gøre for at nære sundheden i dit mikrobiom – du kan for eksempel spise fermenterede fødevarer, som er rige på probiotika for eksempel Kimchi, A38, Cultura, surkål, kefirdrik og du kan tilføje fiberrige fødevarer som er pre-biotiske, her kan du vælge grønsager, (hvidløg, asparges, løg og porrer..) frugter, bær, fuldkorn og lign. alt sammen fødevarer der virker som “gødning” for tarmbakterierne, en hjælp der får dem til at gro, til at formere sig og til at bosætte sig i tarmene. Er du som terapeut bevidst om, at der i enhver krop er dette redskab, der nærmest kan flytte bjerge? og ved du hvordan du kan styrke dette hos dine klienter? Så klienten både her og nu bliver styrket, men også på lang sigt kan forebygge livsstilssygdomme.
Mikrobiomet er det “organ” i kroppen som sætter scenen for resten af organismens tilstand! Fysisk som psykisk. Lige nu – både inden i dig og uden på dig er der 10 gange så mange bakterier som der er celler i din krop. Og der er ét hundrede (100) gange mere bakteriel DNA end dit eget DNA. Hvad betyder det? Det betyder at du og jeg og alle dem du kender, kun er 1% menneske. Wow!

Vi dykker ned i fordøjelsens og mikrobiotaens univers, fra foster til grav – Jeg glæder mig!

Kurset er KUN for medlemmer af ZCT

Du tilmelder dig ved at kontakte Anette Hansen på mail: admin@zct.dk 

Der er plads til 100 deltager, så det er først til mølle 🙂

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på email
Email